Billedgalleri
Welsh corgi Pembroke vurderes omplaceret
Til salg
10.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Vi vurderer at finde et nyt hjem til vores elskede Welsh Corgi Pembroke, Willow Rose, som er 3 år gammel. Det er med blødende hjerte, men ondt blod mellem hende og vores anden Corgi gør at vi ikke tror, vi kan have begge sammen længere.
Willow er en glad og herlig hund. Hun elsker alle mennesker og er glad for børn (hun er dog ikke vant til de helt små). Hun går rigtig godt med næsten alle hunde og og er glad for at lege og løbe om kap. Hun kommer ofte i forskellige hundeskove og omgås mange forskellige hunde, men er også glad for at snuse rundt alene.
Hun er kælesyg og et nært familiemedlem, som vi alle elsker. Både hun og vi elsker at nusse hendes bløde fluffy pels (som hun har meget af!). Hun snakker meget, bjæffer og deltager i samtalen på sin egen måde. Hun kan til tider være lidt en drama queen og siger klart fra, hvis det tager for lang tid at komme afsted på tur (som er alt over 5 sekunder).
Hun er en lille drillepind og elsker små julelege. Hun har et veludviklet hyrdeinstinkt (som vi dog ikke har trænet), så hun holder sammen på flokken og trives bedst når alle er samlet. Hun er vant til at være alene hjemme og er renlig. Hun har ingen unoder med at tygge ting i stykker udover tyggeben eller andet som smager særlig godt.
Hun elsker at være ude på tur og er i særlig grad glad for at løbe frit, for eksempel i hundeskove. Ofte ligger hun i haven og nyder bare at være ude. Vi arbejder på at gå et nogle kilo ned, men der mangler to endnu. Lidt flere længere ture, end vi går (fordi vores anden hund ikke er glad for at gå tur) vil nok hjælpe på det.
Hun er meget venlig og kærlig men kun i begrænset grad velopdragen, fordi vi kun i nogen grad har trænet (hun begejstres over at møde folk og hopper helst op - men der ER langt op til et menneske med korte Corgi ben). Vi har altid trænet med belønning og aldrig strafbaseret træning.
Vores anden Corgi er nervøs af natur og har meget angst. Vi tror derfor at Willow ikke skal til et hjem med en nervøs hund - og måske til et hjem helt uden hund fra før. Vi beholder den nervøse hund fordi hun er tryg hos os og svær at omplacere, mens vi tror at det vil være nemt at finde et hjem, hvor Willow vil være lige så tryg som hos os.
Hun har fulgt alle vaccinationsprogrammer (inkl rabies som er gyldig i 2-3 år endnu) og sundhedstjek, og vi vil selvfølgelig ønske at i som ny familie vil fortsætte det. Hun får tæppe/måtte, madskål, snor, vinterjakke med. Hendes herlige, bløde fluffy pels kræver dog lidt pelspleje. Hun er ikke vant til kat og plejer at jagte katte.
Det er meget vigtigt for os at vi finder det rigtige hjem til hende. Vi bor i Ølstykke og vil elske at i bor i overskuelig afstand og vil holde kontakt, for vi holder utrolig meget af hende. Det er dog ikke et krav.
Hun stammer fra Norge, lidt nord for Oslo, hvor vi selv købte hende fra en seriøs opdrætter, som fokuserer på at avle fysisk og mentalt sunde hunde, for 21.000 norske kroner (ca 14.000kr). Hun har pas, papirer og stamtræ. Hun er dog steriliseret, så hun er ikke den rigtige, hvis du ønsker at avle - men hun er en fluff, som i forvejen ikke bør avles videre på.
Skriv lidt ord om jer/dig selv, hvad du ønsker af en ny hund og hvorfor du/i mener det er det rigtige hjem. Hvis vi finder et godt match, kan vi mødes og hilse (hund såvel som familie).
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.10.2025 kl. 19:57 ・ Annonce-ID: 15443728