Billedgalleri
Engelsk Cocker spaniels
Til salg
12.000 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 1 uge
2 drenge (en helt sort og en tricolour) 🐶
Moren og faren er begge ret små, mor vejer 12-13 kg og faren vejer 14 kg.
Både mor og far er meget rolige, søde og kærlige Cocker spaniels, der er ingen FT i dem og hvalpene kommer til at egne sig godt som famillie hunde.
De er nu en uge gamle og det er de mest stille hvalpe vi nogensinde har haft, de grynter lidt en gang i mellem, men ellers er de bare fuldt ud tilfredse og bestiller ikke andet end at sove og spise. Deres mor ligger hos dem hele tiden, hun rejser sig kun når hun skal spise og ud.
Jeres hvalp vokser op i rolige og strukturerede rammer, hvor tryghed, kontakt og daglige rutiner er en naturlig del af hverdagen. Fra dag 3 til dag 16 har de gennemgået det anerkendte Early Neurological Stimulation-program (ENS) – også kendt som Bio Sensor-programmet.
Vi lægger stor vægt på struktur og forudsigelighed i hvalpenes hverdag. De oplever faste rutiner, genkendelige rytmer og små, alderssvarende udfordringer, så de gradvist lærer at møde nye situationer med ro og nysgerrighed.
Den daglige struktur gør, at jeres hvalpe altid ved, hvad der skal ske, og det giver dem selvtillid, stabilitet og overskud – egenskaber, de tager med sig videre i livet.
Jeres hvalp får en kærlig, tryg og stimulerende start på livet, hvor både hjerte og hjerne bliver næret hver eneste dag. ❤️🐶
De bliver vant til:
-Støvsuger og opvaskemaskine
-Fjernsyn og musik i forskellige lydstyrker
-Døre der smækker, telefoner der ringer
-At blive løftet, holdt og nusset af forskellige mennesker
-Køre tur i bil
-Gå på forskellige underlag (græs, fliser, sand, grus)
-Være udendørs i forskelligt vejr (vind, let regn, sol, skygge)
-Korte gåture med nye dufte og sanseindtryk
-Tur på stranden eller i skoven
-katte
Vi træner både udendørs renlighed og renlighed på tissemåtte, med duftspray der inviterer hvalpene til at tisse på måtten.
Jeg elsker simpelthen at have hvalpe. Det er noget af det mest livsbekræftende, hyggelige og meningsfulde, jeg ved. Hver dag bringer små øjeblikke af glæde – når de tumler rundt, opdager verden, eller bare falder i søvn i en lille bunke med hinanden.
Jeg nyder hele processen, at følge deres udvikling, se personlighederne folde sig ud og mærke, hvordan de bliver mere og mere nysgerrige og tillidsfulde for hver dag. Det er et stort arbejde, men det er først og fremmest en kæmpe fornøjelse.
Inden hvalpene kommer til deres nye hjem er de chippet og vaccineret.
Med sig får de:
-sundheds bog
-mad
-bamse
-tæppe der dufter af mor
Og spray til renligheds træning
Da vi bor på Bornholm rejser jeg med færgen d. 6 dec hvor vi ankommer til Køge havn om aften kl 22:30, her henter man sin hvalp 😊 jeg ved godt det er meget sent om aften, men der er ikke andre muligheder da hvalpe først må blive rabies vaccineret efter 12 uger og man må ikke rejse over Sverige uden rabies vaccine.
Man er også meget velkommen til at hente den på Bornholm og også meget velkommen til at komme på besøg fra den er 4 uger gammel.
Jeg tager først imod besøg, når hvalpene er fyldt fire uger. Det gør jeg for at sikre ro og tryghed omkring tæven og hendes hvalpe i den første, sårbare tid.
Min tæve er ikke nervøs eller ustabil – tværtimod er hun en meget omsorgsfuld og beskyttende mor, som passer ekstra godt på sine små. Det er en naturlig del af hendes moderinstinkt, og derfor har hun brug for fred og forudsigelighed i starten.
Når tæven får ro, smitter hendes tryghed positivt af på hvalpene, og de får en langt bedre start på livet.
Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen, når hvalpene er lidt ældre og klar til at tage imod besøg.
Jeg sender glædeligt videoer, billeder eller FaceTimer ☺️
Ved reservation af hvalp laver vi hvalpekontrakt og der betales 2000 kr depositum, som fratrækkes resten af beløbet der betales samtidig med afhentning af hvalpen ved køge færgeterminal.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.10.2025 kl. 21:48 ・ Annonce-ID: 15068393