Billedgalleri
Hi-Fi Thule IA50 Integreret forstærker
Til salg
2.400 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Thule IA50 Integreret forstærker 1995
Ind imellem kommer der et apparat i huset der virkelig skiller sig ud på den ene eller anden måde, og heldigvis næsten altid til den gode side. Thule IA50 fra 1995, danskproduceret, sort, uden RIAA, 2x50 watt. Det lyder jo ikke som noget der får de små hår til at rejse sig eller som nordmændene siger " få ståpels ". Meen! når man så tilføjer 1 balanceret indgang, aluminiumsfront, manglen på tonekontroller, 9 kg og kun 1 sæt højttalerterminaler, så bør opmærksomheden skærpes. Det er der mere end al mulig grund til. IA50 er da den mest beskidte , modbydelige og ondskabsfulde motherf*****, jeg har haft i huset. Der er et overskud af dynamik og pågåenhed som gør at jeg vil hævde at det er Anders Thules ( geniet ) mest vellykkede forstærker. Store ord, men det er jo også bare min ydmyge opfattelse. Jeg har et sæt tyske Heco B250/8, der er en fin højtaler fra starten af halvfjerdserne. De har altid været sådan lidt tamme i det, hvor lyden var lidt spærret inde og jeg var egentlig ved at opgive dem, men IA50 blev sat sammen mit die zähmen og jøsses!! Der skete noget! Det lød fuldstændigt som jeg mente at Hecoèrne burde. Hvorfor det forholder sig sådan med Thuleforstærkeren, har jeg ikke teknisk indsigt til at forklare, men det kan så også være lige meget, når bare det lyder godt. Så det er bare at konstatere at IA50 er uhyre potent, dynamisk og meget meget vellydende og med hensyn til den manglende RIAA kan man jo købe en NAD PP i Hi-FiKlubben eller måske den fine Rega Phono. så får man altså en forstærker der får det bedste ud af de fleste højttalere.
Serielno. 9536100
Flot flot stand
Kan ses, høres og afhentes her hos mig på Fyn eller sendes fragtfrit i DK med GLS, selvfølgeligt forsvarligt pakket.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.10.2025 kl. 08:48 ・ Annonce-ID: 14794388