Billedgalleri
Tibetansk Spaniel, 13 år, søger nyt hjem (København)
Til salg
150 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
Jeg søger en ny, kærlig ejer til en Tibetansk Spaniel (ca. 95% ren), 13 år gammel, 7-8 kg. Hun er ikke helt ung længere, men stadig frisk, energisk og med forventeligt flere gode år foran sig – racen kan leve helt op til 18 år.
Det er ikke min hund, men jeg har ofte passet hende for den nuværende ejer, som flytter til Spanien og derfor desværre overvejer aflivning. Jeg har været en del af hundens liv siden midt 2019 og vil meget gerne fortsætte med at være en del af hendes hverdag – jeg kan være til rådighed for pasning og vil også gerne låne hende i weekender og ferier, når det passer ind i mit program.
Hun er en utrolig trofast og hengiven ven, når først hun har lært én at kende. Hun er dog en smule ængstelig overfor fremmede og trives sjældent med andre hunhunde, så hun passer bedst som enehund i hjemmet. Jeg bor selv på 5. sal, og det er efterhånden blevet svært for hende at gå op og ned ad trapperne flere gange om dagen – derfor søger jeg et nyt hjem, hvor rammerne passer bedre til hende.
Hun har brug for en rolig hverdag uden små børn, hos en ejer der kan være hjemme en del af tiden, så hun ikke skal være alene for længe ad gangen. Hun luftes normalt tre gange dagligt, og selvom hun kan være alene i op til seks timer, er hun vant til korte perioder alene. Tidligere hundeejere vil være at foretrække, da hun kræver lidt forståelse og tålmodighed.
Det skal også nævnes, at hun angiveligt tidligere har haft livmoderhalsbetændelse og ikke er steriliseret.
Det haster med at finde et nyt hjem, da nuværende ejer snart rejser. Hun fortjener en tryg, kærlig ramme som alternativ til aflivning.
Hvis du/I tænker, at dette kunne være et match, så skriv lidt om jer selv og jeres hverdag.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.9.2025 kl. 15:19 ・ Annonce-ID: 14300599