
Billedgalleri
ATLANTIS – Det Forsvundne Rige
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 12 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Walt Disney Klassikere.
Instruktør: Gary Trousdale og Kirk Wise.
Tegnefilm/Eventyr/Action/Famileifilm/Science-Fiction. Fra 2001. Med ekstra materiale.
Beskrivelse:
Filmen er den første science fiction i Disneys tegnefilmsklassikere-kanon og den 41. i rækken på samme liste.
Udviklingen af filmen begyndte straks efter færdiggørelsen af Klokkeren fra Notre Dame i 1996. I stedet for at producere endnu en musicalfilm besluttede produktionsteamet at lave en action-eventyrfilm, der skulle være inspireret af Jules Vernes værker. Atlantis faldt bedst ind i den karakteristiske tegnestil, som tegneserie-forfatteren Mike Mignola førte, hvilket blandt andet lå til grund for valget af værk. På tidspunktet for filmens premiere var der i filmen gjort mere brug af computeranimation end i nogle af Disneys foregående tegnefilm; filmen er stadig en af de få, hvor optagelserne er blevet i et anaforisk format. Lingvist Marc Okrand skabte specielt til filmen et atlantisk sprog. Filmen havde premiere i en tid, hvor publikums interesser var begyndt at skifte fra traditionel animerede tegnefilm (altså håndtegnede animationer) til film med udelukkende brug af computeranimation.
Atlantis blev nomineret til flere priser, bl.a. syv Annie Awards, og den vandt "Best Sound Editing" ved Golden Reel Awards i 2002. Trods de blandede anmeldelser anses Atlantis som en kult-klassiker grundet Mignolas unikke kunstneriske indflydelse og indblanding i projektet. En direkte-til-video-efterfølger Atlantis: Milo vender tilbage blev udgivet i 2003.
Filmen begynder med en enorm tidevandsbølge, som er udløst af en pludselig eksplosion, truer med at drukne øen Atlantis. Under evakueringen af hovedstaden, bliver Dronningen af Atlantis, fanget af en ukendt og hypnotisk blå kraft og løftet op til "Hjertet af Atlantis"; en kraftfuld krystal, som beskytter byen. Krystallen indkapsler hende og danner herefter en kuppel over byen, som beskytter øens inderste dele. Dronningen efterlader sig sin mand, Kongen af Atlantis, og lille datter, Prinsesse Kida, som begge følger med øen under vandet, mens den synker.
Flere tusinde år senere, i 1914, møder man den unge Milo Thatch — en kartograf og lingvist ved Smithsonian Institution, som er udstødt af sine kollegaer, grundet hans store interesse for Atlantis – som mener at have fundet frem til beliggenheden af Vogterens bog, et antikt skrift, som efter sigende skulle indeholde koordinater til den forsvundne ø. Efter at være blevet afvist af museets bestyrelse om at finde bogen, møder Milo den mystiske kvinde, Helga Sinclair, som bringer Milo til Preston B. Whitmore, en gammel og excentrisk millionær. Whitmore har allerede fundet "Vogterens bog" som en form for tjeneste til Milos bedstefar, som var hans gode ven. Whitmore fortæller, at han har hyret et hold og nu også Milo til at tage på en ekspedition til Atlantis, så snart som det kan lade sig gøre.
Ekspeditionen tager afgang med et hold af specialister, ledet af kommandør Rourke, som også ledede tilvejebringelsen af "Vogterens bog". Derudover består holdet også af Vinny, en sprængstofekspert, Muldvarp, en geolog, Dr. Sweet, en medicinlæge, Audrey, en mekaniker, Mrs. Packard, en radiooperatør og Cookie (Jim Varney), en skibskok. De sætter ud i Ulysses, en enorm ubåd, men bliver snart angrebet af den enorme Leviataur, et mekanisk hummerlignede væsen, som beskytter indgangen til Atlantis. Ulysses bliver ødelagt, men det lykkedes Milo, Rourke og nogle af de andre skibsmedlemmer at flygte og ankomme til et underjordisk lufthul, som er beskrevet til at være indgangen til Atlantis, ifølge "Vogternes bog".
Efter at have rejst gennem flere grotter og slumrende vulkaner, lykkedes det holdet at ankomme til Atlantis. De bliver her mødt af Kida —som trods hendes alder, stadig er en ung kvinde — og de opdager at det atlantiske sprog er roden til mange eksisterende sprog (hvilket gør at det atlantiske folk forstår engelsk). Kida opdager snart Milos evne til at læse det atlantiske sprog, som er blevet glemt af de indfødte for mange år siden, da tidevandsbølgen ramte Atlantis. Ved at svømme ned og undersøge byens druknede ruiner og oversætter runerne, hjælper Milo Kida med at undersøge Atlantis' Hjertes natur; den forsyner det atlantiske folk med kraft og lang levetid gennem krystaller, de bærer i smykker om deres halse. Milo er overrasket over, at dette ikke står beskrevet i "Vogterens bog", hvor han ved et nærmere tjek opdager mangler en side.
Efter at være kommet tilbage efter en svømmetur med Kida, opdager Milo at Rourke har den manglende side fra bogen. Rourke og hans hold forråder Milo, da de har planer om at stjæle krystallen op til overfladen, hvor de vil sælge den. Rourke sårer kongen af Atlantis dødeligt, da han forsøger at få ham til at fortælle, hvordan man kommer ind til Atlantis' Hjerte, og opdager at vejen er gemt ved vandet omkring kongens trone. Krystallen opfanger truslen mod sig og indfanger nu Kida. Rourke og hans medhjælpere spærrer nu Kida inde i en jernboks og gør klar til at forlade byen, velvidende om at Atlantis og dets folk vil dø uden krystallens tilstedeværelse. Milo taler nu til sine venner om deres forræderi og ender med at overtale dem til at forlade Rourke og blive i Atlantis. Kongen fortæller nu Milo, at krystallen har udviklet sin egen vilje og at den som krav for at beskytte byen mod fare, kræver et kongeligt offer. Inden han dør, overdrager han sig krystal til Milo og beder ham om at redde Atlantis og hans datter. Opmuntret af Sweet, sammenkalder Milo holdet og det atlantiske folk for at stoppe Rourke.
I en kamp inden i en slumrende vulkan, lykkedes det Milo og hans akkompagnerede at overvinde og dræbte Helga og Rourke. Mens Milo og andre flyver krystallen tilbage til byen, går vulkanen i udbrud. Med en truende lava-bølge mod byen, stiger Kida (i sin krystalform) nu op til himlen, hvorved der dannes et beskyttende skjold over byen. Lavaen forbliver ude og krystallen frigiver Kida tilbage til Milo. De overlevende skibsmedlemmer vender tilbage til overfladen og lover at bevare hemmeligheden om Atlantis. Milo, som er forelsket i Kida, bliver i Atlantis, hvor han hjælper hende med at genopbygge riget.
Med dansk tale af bl.a. Stine Stengade, Søren Spanning, Esper Hagen, Ole Thestrup, Lars Knutzon, Anne Oppenhagen Pagh, Margrethe Koytu, John Hahn-Petersen og Thomas Mørk.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.9.2025 kl. 15:03 ・ Annonce-ID: 14244271