Billedgalleri
SNELL E/lll renoveret september 2025
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Snell E / lll renoveret i perioden august / september 2025.
Fremstår nu i flot stand, men har mindre brugsspor da det trods alt er en brugt vare.
Kabinettet var i meget dårlig stand kosmetisk med to farver træ, men det er blevet renset helt ned med terpentin for at fjerne evt olie og lignende det måske er blevet brugt siden midt i 1990erne.
Dernæst har det fået fire gange kogt linolie over en periode på 5 uger, da det skal have tid til at hærde imellem de forskellige behandlinger.
Dernæst har det fået to gange Junckers bi voks så de fremstår ens i overfladen og helt i den originale amerikanske valnød de blev leveret i fra ny.
Der er nogle ridser i bunden på den ene side af den ene højttaler, men det er ikke ret synligt efter de har fået olie/ voks, men bedøm selv på fotos.
Jeg sliber dem ikke da fineren kun er 0,6 mm tyk, og man når at komme ind til selve spånplade førend ridsen er væk i de fleste tilfælde, og det vil kun gøre det værre.
Begge frontstof er rengjorte og evt stofrester er fjernet med et barberblad, så de fremstår flotte.
Der var to defekte terminaler og derfor er alle 8 terminaler blevet udskiftet til nye af samme type som de originale.
Da jeg købte dem havde tidligere ejer fået monteret nyt skum ophæng på basenhederne for to år siden på et " professionelt" værksted i Aarhus og betalt 1200 kr for dette.
Arbejdet var fint udført, men der var tale om de havde monteret det forkerte skum ophæng!!
Desværre måtte dette fjernes, og der er blevet købt de eneste rigtige ophæng til dem fra Kurt Müller i Tyskland, og de er monteret i september 2025.
Alle andre ophæng du måtte se på brugte Snell E højttalere, skal være identisk med dette som du ser på mine fotos, ellers er de forkerte, og det er selvsagt at gummi ophæng er helt forkert.
Det viste sig at de interne kabler også er blevet skiftet.
Snell blev i denne periode leveret internt med Monster Cable, men tidligere ejer har fået det skiftet til Kimber 4 VS, som faktisk er et rigtigt godt kabel, og ret dyrt, og det har jeg valgt at bibeholde i dem.
Normalt ville jeg bringe dem tilbage til original stand, som i tilfældet med ophæng til basenheder, men her er der dog tale om en forbedring, som ikke ændrer på selve højttalerens klang.
Delefilter er tjekket og i fin stand. Hvis man udskiftede kondensatorer til fx Mundorf eller andre, ville man faktisk opnå en anden klang, og nogle vil måske synes bedre og andre dårligere, men fakta vil være at det ikke længere er den samme lyd som da den forlod Snell fabrikken i Boston, og det skal den efter min mening jo netop have.
Det er en højttaler som gengiver musik meget naturligt. Stemmer og instrumenter lyder " rigtige ", og de er gode til at man får oplevelsen af atmosfæren på en live optagelse.
Perspektiv er flot i både dybde og bredde.
De kan ikke sendes med GLS pga vægt/ størrelse, men jeg kan være behjælpelig med at levere dem i rimelig afstand fra Aalborg, dog ikke Sjælland.... Tiden, broen, diesel ...ja der er mange ting galt...
Fragtmand ved jeg ikke hvad koster, men jeg vil anslå + 1000 kr, så det er for dyrt.
Du er selvfølgelig også velkommen til at hente dem på min adresse i Aalborg.
Jeg mener selv de er prissat rigtig, da der blevet lagt nogle timer i dem for at få dem tilbage til livet, og med helt nye ophæng.
Der medfølger fire nye bi wire jumpers med banan / spade stik som du kan se på fotos
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.9.2025 kl. 17:11 ・ Annonce-ID: 14171674