Billedgalleri
LP, Gerry Rafferty – City To City
Til salg
Fragt fra 29,99 kr. + Tryg betaling 11 kr.
Tryg handel med Fiks færdig
Fiks færdig er DBA's nye betalings- og fragttjeneste. Efter levering har du 24 timer til at kontrollere varen, før pengene udbetales til sælgeren.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Inden det store gennembrud med den vidunderlige single “Baker Street” var skotske Gerry Rafferty mest kendt for sin tid i bandet Stealers Wheel, hvor det helt store hit var “Stuck In The Middle With You”. Nummeret fik ovenikøbet nyt liv i starten af 90’erne, da Quentin Tarantino brugte det i sin debutfilm ”Reservoir Dogs”. Inden solo karrieren for alvor tog fart, kæmpede Rafferty dog med store frustrationer over musikbranchen. Han havde været fanget i en opslidende kontraktstrid efter tiden i Stealers Wheel, hvilket i flere år holdt ham tilbage fra at udgive ny musik. Denne kamp med pladeselskaberne satte sit tydelige præg på hans sangskrivning – ikke mindst i “Baker Street”, hvor den melankolske tone og teksten afspejler hans ambivalente forhold til succes og de begrænsninger, han følte sig underlagt. Med City To City fra 1978 markerede Rafferty sig for alvor som solist. Albummet blev en enorm succes, især drevet af “Baker Street”, hvor studiemusikeren Raphael Ravenscrofts ikoniske saxofonriff er blevet et af de mest genkendelige i pophistorien, faktisk i en sådan grad, at salget af saxofoner gik markant op efter nummerets succes. Udover dette klassiske nummer byder albummet på en række stærke sange, bl.a. “Right Down The Line” og “Home and Dry”. City To City er præget af en varm, organisk produktion, hvor folk, rock og pop smelter sammen i ørefaldende melodier og eftertænksomme tekster – båret af Raffertys karakteristiske, bløde men kraftfulde vokal, der giver sangene både nærvær og følelsesmæssig tyngde.
Vinylen har overfladestreger og lidt småmærker. Den spiller med baggrundsknitren i nogle stille passager. Der høres ingen kliklyde og selve lyden er ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret er pænt med kun lidt kant/hjørneslid.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.9.2025 kl. 18:40 ・ Annonce-ID: 14067392