Billedgalleri
B&W CDM1 – flot lyd fra smukke højttalere
Til salg
2.499 kr.
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Mærke: Bowers & Wilkins
Her kan du få et sæt klassiske, super vellydende og flotte (bortset fra et enkelt ”hak” – se foto 7) højttalere i flot mahogni/kirsebær finish.
CDM står for ”Compact Domistic Monitor”, og det er lige præcis, hvad de er – højttalere, der gengiver al slags musik præcist og loyalt uden at lægge til eller trække fra. De er perfekte som både HiFi- og surround-højttalere.
Jeg synes, at de spiller fantastisk, og alle enheder fungerer selvfølgelig perfekt.
Bas/mellemtone-enheden er med kevlar-membran (en B&W specialitet) omgivet af kappe, der dæmper reflektioner, og selvom basgengivelsen naturligvis ikke er kælder-dyb – det er jo en lille højttaler, der er beregnet til at stå på en reol, hylde eller stander – er den overraskende fyldig og flot takket være basrefleks-konstruktionen. Mellemtonen er virkelig smuk med vidunderlig præcis og nærværende gengivelse af stemmer og instrumenter … ”som at være i rummet”.
Diskantenheden er en tekstil-dome, der gengiver de høje toner sprødt og luftigt, og som aldrig bliver påtrængende og skarp at lytte til.
Det er en af de meget få højttalere jeg kender, hvor du næææææsten ikke kan høre forskel på, om du spiller med højttalerfronterne monteret eller ej, så det er op til dig, om du vil skjule eller nyde udsigten til de flotte gule basmembraner – lyden er altid smuk og dynamisk og ”uden filter”.
Her får du lige konklusionen fra en test i det anerkendte magasin Stereophile (https://www.stereophile.com/content/bw-compact-domestic-monitor-1-loudspeaker):
”It is always gratifying for a reviewer to "discover" a component that sounds very much better than you'd expect for its price. B&W's Compact Domestic Monitor 1 is such a product. Used on a high-quality pair of speaker stands and driven by high-performance electronics, this superbly engineered speaker offers a level of neutrality and transparency that I had not previously found to exist in loudspeakers costing less than $2000/pair. Yes, it won't go as loud or as deep as floorstanding speakers in its approximate price range, but if you want quality rather than quantity, the CDM 1 is a winner. Highly recommended!”
På www.audioreview.com/product/speakers/bookshelf-speakers/b-and-w/cdm-1se.html kan du også læse en flok brugeranmeldelser.
Du får lige lidt data:
Årgang: 1995-1998
Oprindelse: konstrueret og bygget i England
Opbygning: 2-vejs baasrefleks
Bas/mellemtoneenhed: 165 mm kevlar cone
Diskantenhed: 26mm dome
Frekvensområde: 64-20.000 Hz
Anbefalet forstærker: 30-120 Watt
Følsomhed: 88 dB
Impedans: 8 Ohm (minimum 4,5 Ohm)
Tilslutning: Bi-wiring med forgyldte terminaler
Mål (HxBxD): 370 x 220 x 274 mm
Vægt: Ca. 9 kilo
Pris i 1995: 2.000 DM for et sæt = ca. 7.500 kroner
På grund af ”hakket” på den ene højttaler må du få sættet for kun 2.500 kr., så slå til nu – det bliver du glad i ørerne af 😊.
Kan ses, høres og hentes i Korsør.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.9.2025 kl. 19:48 ・ Annonce-ID: 14039430