Billedgalleri
Knabstrupperhoppe
Til salg
30.000 kr.
Varebeskrivelse
Mankehøjde: 151 cm
Køn: Hoppe
Fødselsår: 2021
Sackum Walkiya KNN 3199
Dejlig knabstrupperhoppe til ridning eller avl. Walkiya har knabstrupperens eminente temperament, hvor hun er opmærksom, samarbejdsvillig og tager det meste på stiv hov. I øvrigt har hun en eminent hovkvalitet, med en vækstrate der gør at de skal trimmes forholdsvist ofte, hvilket er perfekt hvis man ønsker sig en barfodshest.
Jeg kan læsse Walkiya selv, og hun er vant til at stå opbundet i stalden alene imens jeg nusser omkring.
Tilridning påbegyndt med jordarbejde, hvor damen viser enormt stor glæde for godbidder, så stor at det ikke lige er den vej man skal gå, medmindre man foretrækker en hest der sidder fast i lommen og med konstant fare for at fingrene bliver forvekslet med gulerødder…. Heldigvis er hun også meget glad for at blive kløet som belønning.
Jeg har siddet på Walkiya både med og uden sadle, og hun er helt sikkert klar til at komme videre i sit rideliv, når føllet er vænnet fra i november. Det var meningen at hun skulle være tilredet nu, men hun var så hingstegal at hun løb under hegnet (som der ikke var strøm i) ind til hingsten sidste år, og nu har hun et særdeles smukt hoppeføl ved siden. Der skulle kun det ene forsøg til, så jeg vil sige at fertiliteten er i top, hvis man ønsker at avle.
Walkia er kåret i hovedstambogen i Knabstrupperforeningen for Danmark med 7 i helhed, blandt andet med 7887 i kropskarakter og en række 7-taller i bevægelserne. Hendes føl fik 8 i helhedsindtryk til følskuet samme dag.
Jeg har simpelthen ikke tid til to heste, så derfor skal Walkiya videre. Jeg vil sige at hun nok ikke er en begynderhest, før om 10-15 år. Jeg kender hoppestammen særdeles godt, og de har alle været følsomt anlagte, og det er Walkiya også. Altså følsomme på knabstruppervis, hvilket betyder at hun har hovedet med hele vejen, så med det rette menneske bliver hun en helt fantastisk dejlig ridehest!
F. Xquisit Middelsom KNN 144
M. Sackum Bruska KNN 2701
Mf. Hugo af Hallundbæk KNN 181
Walkiya står i Nordjylland, og er klar til afhentning i starten af november.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.9.2025 kl. 17:38 ・ Annonce-ID: 13682699