Billedgalleri
Rødrygget Dværg Ara
Til salg
5.000 kr.
Varebeskrivelse
Jeg skriver dette opslag med tårer i øjnene. Det er hjerteskærende at skulle tage denne beslutning, men vores lille Rio skal have et hjem hvor der er mere plads og tid til at tage sig af ham.
Jeg vil være ærlig og sige at fra start af var det nok ikke den bedste ide at have 2 fugle når vi kun egentlig havde plads til 1. Men rio var min drømme race og muligheden for at eje en dværg ara var der pludselig. Vi har i forvejen 1 Alexander parakit og vi havde håbet lidt på at de kunne finde ud af det sammen på lidt mindre plads. Men min samvittighed kan ikke holde til det mere, så nu siger jeg stop. Jeg elsker ham så meget og Rio fortjener det bedste lange liv, derfor gør jeg det her. Et liv vi nok godt kunne give, men lige nu er det mange ting der gør at det bliver et svært liv, at få til at hænge sammen. (Stil endelig spørgsmål)
Rio er cirka 1,5 år. Han er den sødeste lille papegøje nogen kunne ønske sig. Han er ekstremt kærlig og tæt. Han elsker at flade sig ud som en pandekage på ens bryst med en hånd om ham og bare putte. Han er MEGET lærenem, man skal kun prøve 5 gange så ved han hvad han skal. Han kan "target training", steppe op, gi' pote, vinke, spinne rundt, vi har et hjul i buret han drejer på, når man siger bagbord (Kevin vores Alexander gør det ved styrbord), han kan komme om og ligge på ryggen i ens hånd (han vil dog have fast i ens finger ind til nu, men det arbejder vi på) og han kan komme om og hænge med ryggen ned af når han sidder på din finger, han er god til "plads træning" så når vi siger "plads", kan han med sådan 50% flyve til sin pind på kommando, men når vi decideret træner det (frem og tilbage og så videre) så er det 99%. Han er så dygtig og klog en fugl.
Vi sælger kun til erfarne papegøje ejere. Da Rio lige nu går igennem hans teenage fase. Så der er ekstremt høje humørsvingninger. Er du papegøje ejer (især ara ejer) så tror jeg du ved præcis hvad der er tale om. Det er af denne grund vi kun sælger til erfarne ejere. Da vi ikke vil have en ny ejer der bliver overvældet. Det er dårlig timing at finde ham et nyt hjem, er sikker på at hvis han var kommet ud over den fase så ville en ny papegøje ejer nok godt kunne tage ham.
Vi vil gerne have at han kommer et sted hen hvor han får et stort og dejligt bur, et vi ikke har kunne give ham desværre. Vi vil have han får en masse tid til at være sammen med hans nye familie, en der forstår hans følelser og forstår hvad han har brug for og ønsker han får en varieret og den bedste kost muligt. Han skal have en ny familie som har lyst til at have ham ude af sit bur så meget som muligt. Og ikke mindst, en masse tålmodighed.
Skriv ved spørgsmål! Vi tillader os at kunne sige nej hvis vi føler du ikke kan tilbyde disse ting der står oven over. Vi vil gerne kunne overlevere ham med god samvittighed.
😢
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.8.2025 kl. 15:14 ・ Annonce-ID: 13425893