Billedgalleri
Det bedste fra Dekameron , Giovanni Boccaccio, genre: drama
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Det bedste fra Dekameron , Giovanni Boccaccio, genre: drama, Hardback udgave fra 1986 i super flot stand.
Giovanni Boccaccio skrev sit hovedværk Dekameron i 1353. Rammen i det store værk er følgende: Syv unge piger og tre unge mænd flygter fra det pestramte Firenze, slår sig ned i en villa og forkorter tiden med at fortælle hver sin historie i hver af de ti dage, de tilbringer der. Her et spændende udvalg af de mest underholdende historier fra Boccaccios klassiker.
Vi får et billede af Boccaccios samtid med dens ormstukne munkevæsen, driftige købmænd, dristige damer og slyngler. I de fleste af fortællingerne får den kloge og snedige det, hun eller han gerne vil have, og den dumme narres. Med dumheden er der oftest ikke medlidenhed, uanset hvor god eller kristen den dumme er.
Med sin understregning af menneskenes selvstændige tænkeevne og ret til at handle efter deres egen natur følger også en kritik af kirken som en institution i forfald. Men Boccaccio er nok ikke så oprørt over de kirkelige repræsentanters mangel på dyd – det er langt snarere hykleriet, han er efter. Præsterne prækede arbejdsomhed og kyskhed hos andre for i fred at beholde både kvinderne og rigdommen for sig selv.
Dekameron har spillet en central rolle for det billede, mange mennesker har af renæssancen som en saftig, blodrig periode, der hyldede den snarrådige ener. Det passer selvfølgelig også, men med til billedet hører, at den modne Boccaccio forkastede sit ungdomsværk som syndigt. Og naturligvis fordømte kirken værket og satte det på listen over forbudte bøger.
248 s. Illustreret i farver
Kan Sendes mod betaling af fragt til nærmeste pakkeshop
standard fragt for 1-3 bøger er 42,-
Gratis fragt ved køb over 250,-
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.3.2025 kl. 14:28 ・ Annonce-ID: 1341193