Billedgalleri
Anne Dorte Michelsen: Thumbs Up CD
Til salg
60 kr.
Varebeskrivelse
BEMÆRK: HÆFTET MANGLER, MEN COVER + CD er som nyt!
Tøsedrengene bragte – som Gnags – reaggaemusikken ind i dansk rock for godt og vel 40 år siden. Musikken og Anne Dorte Michelsens tekster var med til at gøre gruppen populær. Tøsedrengene er fortid, men Anne Dorte er stadig aktiv og har i 2023 udgivet albummet Thumbs Up.
På sit første soloalbum siden 2015 får Anne Dorte stadig de fleste af sine (både yngre og ældre) kollegaer i den danske sangskriverkunst til at lyde som amatører.
Og selvom det nye soloalbum, ikke er perfekt, så er der stadig åndeløst smukke øjeblikke, der får en til at snappe efter vejret.
På Thumbs Up har Anne Dorte Michelsen skabt nogle af sine mest helstøbte sange i rigtig mange år, og med enkelte undtagelser viser de ni nye sange, at Anne Dorte stadig hører til i den eksklusive gruppe af det, vi kunne kalde ‘naturlige sangskrivere’.
Vi kan godt glemme forrige album “De voksnes rækker” fra 2015, så vi skal tilbage til forrige album igen “Hvis du vidste” fra 2011 for at finde klassiske sange som vi kender dem fra Anne Dorte. På det album eksperimenterede man med lyden hvor Chef 1 var producer. Det var forfriskende, men ikke helt klassisk Anne Dorte. Forrige album igen “Hvor var det nu vi var” fra 2007 er ægte Anne Dorte i den stil som gjorde hende til folkeeje, og stort navn i Japan.
Det er den stil som hun endelig vender tilbage til på det nye album, selvom der også her eksperimenteres lidt med lyden på nogle sange.
Nu sidder 64-årige Anne Dorte Michelsen så i sit sommerhus i Vejle (eller er det på ferie i Italien?) og tænker over livet. Foran hende står der en kop ‘dampende te’ (fra titelsangen “Thumbs Up”). Og selvom hastigheden er sat ned, så kan Anne Dorte stadig ramme den lyriske tone, der giver en klump i halsen.
Umiddelbart kan titlerne på det nye album fordeles i to kategorier; de sange, hvor solisten tager en rolle og med glimt i øjet tager begreber som MeToo-bevægelsen (Det var de år, hvor vi var mest vrede) eller ‘Boomer’-generationen (‘Det som jeg vil sone’) under skarp behandling. Og så de sange, hvor Anne Dorte satser sig selv og synger lige fra hjertet.
Jeg er et erklæret sentimentalt fjols og derfor mest til sangene i gruppe to. Og på Thumbs Up er Anne Dorte Michelsen efter min mening tilbage på sporet.
Og hvis hun fortsat skal have en karriere så er det den vej hun skal fortsætte, for det er den Anne Dorte som danskerne holder så meget af.
Albummets bedste sang er den smukt reflekterende skilsmissesang “Retfærdighed”. Wow den går dybt ind...
Fra starten af den næsten fem minutter lange klaverballade, hvor Anne Dorte selv er ved tangenterne, er det, som om hun allerede kan se og høre hele forløbet. Men i både tekst og gudesmuk melodi signalerer hun samtidig, at intet haster. Lidt ligesom den smarte kvinde, der lever livet i det tempo, der passer.
Samme lyriske intensitet og melodiøse perfektion får vi på sange som “Jeg følger med”, “Skrøbelige mennesker” og det fabelagtige titelnummer “Thumbs Up”.
Sidstnævnte er udover de stærke vers og de kloge ord udstyret med et omkvæd så smittende, at det simpelthen ikke er til at få ud af hovedet.
Det er således på en gang pop, mindfulness og noget, der minder om meditation, når Anne Dorte med smil i stemmen synger:
Det er OK
Det er godt nok
Lykke smiler, og gi’r mig thumbs up
1 Det Var De År, Hvor Vi Var Mest Vrede 3:51
2 Jeg Følger Med 3:48
3 Faldet 3:55
4 Her Er Min Dom 4:11
5 Thumbs Up 4:23
6 Retfærdighed 4:53
7 Fucking Feminister 3:17
8 Det Som Jeg Vil Sone 4:40
9 Skrøbelige Menneske 4:01
Anne Dorte, vi har savnet dig - velkommen tilbage.
Turn it over records 2023 - CD
BEMÆRK: HÆFTET MANGLER, MEN COVER + CD er som nyt!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 21.8.2025 kl. 00:33 ・ Annonce-ID: 13243760