Billedgalleri
BÆREDYGTIGT TINY HOUSE
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Vi sælger vores dejlige Tiny House for at kunne realisere andre projekter til glæde for børn og børnebørn.
Huset er bygget på Brenderup Højskoles bæredygtighedslinje i 2019 af fortrinsvis genanvendte og miljøvenlige komponenter. Det er meget velisoleret med organisk materiale, som tillader huset at ånde og skaber et fantastisk indeklima og dejlig akustik.
Træbeklædningen er beskyttet med overfladebrænding efter en japansk metode, og den står lige så flot nu, som da vi overtog huset for 5 år siden.
Huset har et lille tårn med hems, som skal løftes af ved flytning, hvis huset skal transporteres under vejbroer. Adskillelse og samling er ret enkelt at foretage, men kræver lidt omhu fra vognmandens side.
Det samlede areal inkl. hems er cirka 22 m2.
Ydre mål: Længde 622 cm. Bredde 323 cm. Højde 267/386 cm.
Indre mål: Længde 564 cm. Bredde 268 cm. Højde 208-230 cm.
Hems: Længde 266 cm. Bredde 268 cm. Højde 92-106 cm
Der er plads til at indrette et lille køkken i hjørnet til højre for indgangsdøren. Og der er mange andre muligheder for at bygge videre på huset, selv om det er funktionelt som det er.
De dobbelte termoruder er i fin stand, men gummilisterne omkring rammerne skal udskiftes.
Prisen på 150.000 kroner afspejler indkøbsprisen samt de materialer og håndværkertimer vi har lagt i huset siden modtagelsen. Der er ingen reel fortjeneste i det for os, vi ønsker bare at huset kommer i de rette hænder.
Prisen inkluderer en luft-til-luft pumpe med varme til vinteren og aircondition til sommerdagene. Transporten er for købers regning.
Huset står på vores landejendom nær landsbyen Kollemorten mellem Tørring og Give. Kontakt venligst Anne på 50 83 80 82 eller Jens på 20 71 07 01, hvis du er interesseret.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.8.2025 kl. 13:33 ・ Annonce-ID: 13165816