Billedgalleri
Walt Disney Pictures: Junglebogen (2016) BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Jon Favreau.
En forfriskende anderledes og langt mere dyster fortolkning, af Kiplings klassiske allegori over menneskets rolle i naturen, og de kræfter der konstituerer livets vilkår lykkes her på flere planer, men først og fremmest som en imponerende teknisk bedrift; det er utroligt hvad man kan nu med CGI. Filmen henvender sig bestemt ikke til de mindste og der er op til flere særdeles dramatiske scener undevejs.
Shere Khan er alt andet end en charmerende tigerrøver og King Louie er heller ikke bare en småskør orangutang, så der er langt mere voldsomme ting på spil og Favreau får alle aspekter frem uden på mindste måde at romantisere. Godt udspil fra Disney, der ellers ofte holder meget igen med det alt for farlige, men her har de turde gå lidt længere end normalt. Neel Sethi som Mowgli er lidt tvivlsom, men det betyder ikke så meget, når filmen er så vellykket. Her er tale om en sjældent flot opdatering af en klassisk fortælling, som faktisk fungerer og som tilmed er en enormt flot film med en billedside, der virkelig sidder lige i skabet. De mange fine ord som filmen fik med sig ved premieren er fuldt fortjente.
Animationsarbejdet må betegnes som state of the art. Billederne og dyrene er ikke naturtro, men opleves ikke desto mindre som skinbarlig virkelighed i deres egen ret. CGI-folkene er virkelig kommet et godt stykke videre og anvender deres snilde langt mere effektivt og indsigtsfuldt end de stakler, der afstedkom "Pacific Rim" way back.
Som effektfuld prik over i'et har de berømte studier med vanlig sans for lydsiden fundet de helt rigtige skuespillere til at lægge stemmer til dyrene. Idris Elba giver Shere Khan både farlighed og angst i stemmen, Scarlett Johansson er hypnotisk erotisk som Kaa, Bill Murray tilpas afslappet, bamset og alligevel beregnende som Baloo, men det er Christopher Walken, der hjemtager de fleste stik som brooklyngangsteren King Louis, der ikke er blandt Kiplings opfindelser. Walken giver figuren konnotationer til Brando-figurer som Godfather og Kurtz.
Filmen kan ses som en kommentar til civilationens trussel mod naturen, men den kan såmænd også nydes for det, den umiddelbart ligner: et eventyr om jungledrengen Mowgli og hans venner i skoven. Det kommer nok an på tilskuerens alder og indstilling.
Walt Disney Pictures 2016 - BLURAY
Disney har valgt ikke at lave dansk lydspor, og med det viser at dette ikke er en børnefilm.
Der er Danske undertekster.
Som ny!
/sagadisney/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.8.2025 kl. 00:16 ・ Annonce-ID: 13117859