Billedgalleri
LP, David Bowie - Low
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Teksten til førstesinglen ”Sound And Vison” beskriver egentlig meget godt Bowies situation op til udgivelsen af ”Low”. Gardinerne er trukket for hele dagen, han er bare alene, ønsker ikke at se eller møde andre mennesker. Med andre ord på højden af den paranoia, hans årelange kokain afhængighed havde medført i USA. Men musikken er en udvej, der vil frelse og vise vejen. Som bekendt flyttede han til Berlin og fik en frisk start. ”En Ny Karriere I En Ny By”, som et af numrene på albummet hedder. Det var noget af et stilskifte han begik, i nært samarbejde med synth-geniet Brian Eno og producer Tony Visconti og under indflydelse af den tyske krautrock med navne som Kraftwerk, Neu! og Can. Superlativerne står i kø når et af de helt store hovedværker i Bowies bagkatalog skal beskrives: revolutionerende, smukt, komplekst, udfordrende og dragende. Albummet åbner med ”Speed Of Life”, en opløftende instrumental sag, med et lækkert mix mellem guitarer og synth. Så kommer det korteste nummer ”Breaking Glass”, der starter med en kaotisk guitar, indtil Bowie i fragmentarisk stil synger om, en fyr der er helt ude af den og i et åbenlyst usundt forhold. Det antydes at Bowie vil væk fra mennesker, der har dårlig indflydelse på ham. Næste korte sang ”What In The World” ser også ud til handle om et usundt forhold. Rytmeguitaren er super hektisk, sammen med noget udsyret guitar og Enos underlige synth-lyde gør det nummeret til noget helt specielt og så høres Iggy Pop på kor til sidst. Introen på ”Sound And Vision” svinger helt vildt godt, skøn musik og Bowie der sukker dekadent og spiller sax, inden han efter laaang tid endelig falder ind med den skønneste dybe vokal. Både vokal og tekst indikerer, at den nu 30-årige Bowie er modnet og klar til at søge nye veje. "Always Crashing In the Same Car" kommer med en sløret stemning, både pga. synth lydene og fordi teksten indikerer at Bowie er fortabt i sine tanker, der monotont gentager sig og han er træt af, at begå de samme fejl igen og igen. Guitaren er rigtig krautrock inspireret med en vidunderlig skøn solo mod slutningen. ”Be My Wife” er endnu et super godt nummer og måske det mindst eksperimenterende, drevet af guitar og piano. Den instrumentale ”A New Career In A New Town” lukker side 2, den lyder som titlen antyder optimistisk og håbefuld, som at bryde med en mørk tid og starte op på ny. Side 2 er som at sætte en helt anden plade på med sine 4, primært instrumentale og elektroniske numre. ”Warszawa” er en lang, dyb og episk hyldest til den polske hovedstad, der under 2. verdenskrig blev bombet sønder og sammen - 85% ødelagt. Men som en fugl Føniks rejste den sig i efterkrigstiden, omhyggeligt genopført til sin oprindelige skønhed. Nummeret er voldsomt stemningsfuldt og afspejler på en gang storhed og forfald. De 3 sidste numre er inspireret af det muropdelte Berlin Bowie oplevede dengang i 1976, man føler tristessen, melankonien, adskillelsen. På ”Weeping Wall” spiller Bowie selv alle instrumenter, ellers er numrene en stor manifestation af det unikke kreative samarbejde mellem Bowie og Eno, som har løftet ”Low” op til status som tidsløs klassiker.
Vinylen som er et vellydende UK-tryk har en ikke-føl bar hårfin ridse i A4-A5, den kan heller ikke høres. Vinylen spiller med lav baggrundsknitren i nogle stille passager. Absolut flot stand. Der høres ingen kliklyde og selve lyden er ren og klar hele vejen igennem. Coveret er i super flot næsten uden brugsspor.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.8.2025 kl. 08:54 ・ Annonce-ID: 13087449