
Billedgalleri
Vladimir Tomic: Flotel Europa
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Nypris 199kr
I 1992 flygter den 12-årige Vladimir med sin mor og storebror fra krigen i Jugoslavien. Han ender sammen med tusind andre flygtninge på skibet Flotel Europa i Københavns Havn. Her skal de tre dele en lille kahyt på ubestemt tid.
På Flotel Europa indgår Vladimir i nye vennegrupper og forelsker sig i den smukke Selma. Han går til koncerter på Christiania, samler flasker i Københavns gader, hænger ud med vennerne på lossepladsen ved Refshaleøen, og en form for normalitet opstår midt i undtagelsestilstanden.
De mange krigstraumatiserede voksne på flotellet udgør bagtæppet til Vladimirs ungdomsliv, og han er vidne til øjeblikke af både skønhed og stor sorg. Selv længes han efter sin far og sine bedsteforældre, som er blevet tilbage i Sarajevo.
Romanen Flotel Europa er fortællingen om et helt usædvanligt og ganske almindeligt teenageliv. Om livet som flygtning og om en ungdomstilværelse på trods af krigen.
Vladimir Tomic, der er født 1980 i Sarajevo, debuterer som forfatter med Flotel Europa. Han er kunstner og prisbelønnet filmmager, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Vladimir Tomic (f. 1980) er uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi (2003-09) og Akademie der bildenden Künste i Wien (2009). Bor og arbejder i København, men er født i Sarajevo og opvokset i det tidligere Jugoslavien, indtil han som 12-årig flygtede til Danmark fra Bosnien sammen med sin mor og storebror. Denne flygtningehistorie har ligget som et spor i Vladimir Tomics værker tilbage fra hans tid på Det Kgl. Danske Kunstakademi, og i tidlige filmværker som ”Echo” (2005) og ”My Lost Generation” (2009), der begge tager udgangspunkt i Tomics egen historie, som grundlæggende handler om, hvad krig, flugt og migration gør ved et menneske og en familie. Det samme gør sig gældende med den 70 minutter lange film ”Flotel Europa” (2015), der blev udtaget til filmfestivalen i Berlin og siden har vundet prisen for bedste dokumentar på flere filmfestivaler.
I september 2022 debuterede Vladimir Tomic som forfatter med romanen Flotel Europa. En personlig og stærk historie om at være teenager og flygtning på et flydende fundament i Københavns Havn i fire år. Om overlevelseskraft, humor, næstekærlighed og svigt.
www.vladimirtomic.com
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 16.8.2025 kl. 07:28 ・ Annonce-ID: 13085513