Billedgalleri
Søren Svendsen: Lort nok
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Brugt med almindelige brugsspor. Stort format. 27x19,5. Fragt 45kr GLS
Fotobogen indledes med Michael Strunges digt K-O-N-T-R-O-L - som når man staver det bagfra giver bogens titel - og slutter med en tekst af Søren Svendsen selv: “Fotografiet lyver altid”. Derimellem er der s/h fotos af ungdommen med særlig vægt på punkere til koncert og på gaden og portrætter mm.
Bogen fås næppe i meget mere velholdt stand, kun har den en lille bitte, bitte smule kantslid. Omslaget stod Søren Svendsen og Jan Wolff for. Udgivet af Eks-Skolens Forlag 1982 uden sidetal.
Fotograf Søren Svendsen
(født 1957)
Helt fra starten af sin karriere i 1980 blev Søren Svendsen draget til Københavns musikscene. Aften efter aften hang Søren ud på legendariske steder som Musikcafeen i Huset i Magstræde og Rockmaskinen i Christiania og levede i dagtimerne af at sælge sine billeder til udgivelser som Ugeavisen København og det eneste musikmagasin i Danmark på det tidspunkt, MM . Søren Svendsen var dengang med til at lancere et nyt ungdoms- og musikmagasin, Blitz, og i 1982 udkom hans vidt anerkendte bog Lort Nok med portrætter fra forskellige ungdomsgrupper, primært fra punkbevægelsen.
Søren Svendsen var i 80'erne og 90'erne blandt de travleste musikfotografer og tog billeder af talrige danske og internationale kunstnere for musikblade og pladeselskaber. Søren kom også med flere bands på turné og producerede bagefter bøger og udstillinger fra landevejen. Søren har også deltaget i adskillige gruppeshows, og den dag i dag kommer folk forbi for at kigge i det enorme arkiv for billeder til bøger om kunstnere og kultur.
Sørens fokus har altid været på mennesker og er det stadig, selvom unge musikere er blevet erstattet af erhvervsledere, politikere og andre professionelle. Den store kærlighed til musikken er intakt, og han kan stadig overtales til at lave portrætter, koncertbilleder eller en lille musikvideo for gamle venner.
foto bog fotografier
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 14.8.2025 kl. 13:39 ・ Annonce-ID: 13036290