Billedgalleri
DE DANSKE TIGRE / Beretning / Historie / Samfund / Dokumentar
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Med livet som indsats i Afghanistan af Lars Ulslev Johannesen.
Lars Ulslev Johannesen var øverste mand i den enhed, som var sendt til Afghanistan for at afløse briterne i Musa Qala. Et distriktscenter, som huser områdets lokale administration. Egentlig skulle den danske styrke blot op og undersøge situationen i området for at vurdere muligheden for at skabe sikkerhed og stabilitet til gavn for genopbygningsarbejdet. Men sådan kom det ikke til at gå.
Det var danskernes opgave at afløse englænderne, så de kunne komme ud og løse andre opklaringsopgaver, for der var mangel på folk, der er uddannet til netop de opgaver. Der var sat et døgn af til at nå frem, hvilket kan lyde af meget, da der ikke var meget mere end 70 kilometer, men terrænet er uvejsomt, ligesom det også tager tid at sikre kolonnens færd i et område, hvor talebanerne står stærkt. Det tog da også længere tid end beregnet, for den danske enhed kom straks under beskydning – og da de endelig nåede frem, gik det rigtig galt.
Englænderne sad i Musa Qala i mere end fyrre dage uden mulighed for at komme ud, fordi deres tilstedeværelse virkede som en magnet på talebanerne i hele den nordlige del af Helmand-provinsen. I næsten 2 måneder var danskerne under belejring, og det var første gang danske soldater var i egentlig krig siden 1864.
"De danske tigre" er en øjenvidneskildring af højeste karat, skrevet som var man selv med bag sandsækkene og i mandskabsvognene. Kugler pifter en om ørerne, granater falder i en lind strøm – adskillige bliver såret, men heldigvis dør der ingen danskere under opholdet i Musa Qala. Danskerne holder stand. "De danske tigre" er en underholdende, spændende og rædselsvækkende beretning om krig.
Meget velholdt hæftet paperback
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.8.2025 kl. 22:45 ・ Annonce-ID: 12954931