Billedgalleri
Ternet Ninja 1 - BLURAY
Varebeskrivelse
Instruktør Thorbjørn Christoffersen, Anders Matthesen.
Anders Matthesen har fingrene dybt begravet i dejen i stort set alt i denne film, instruktion, manus, stemmer til alle undtagen 2 figurer og så har han også skrevet musiknumre til filmen.
Man er konstant underholdt i historien om drengen Aske, der går i 7. klasse og er håbløst forelsket i Jessica fra 8. Den historie er set før, men Anders Matthesen – har sammen med sin medinstruktør Thorbjørn Christoffersen skabt et fantastisk farverigt og levende univers, der især er originalt takket være titeldukken.
Den ternede Ninja får liv i magisk lynild, da en thailandsk børnearbejder efter en fejl bliver tæsket ihjel af den danske legetøjsproducent Phillip Eberfrø. Det sætter Ninjaen på kurs mod Danmark – animeret i en medrivende sekvens set gennem Ninjaens øjne – med drabelig blodhævn i tankerne.
Resten af persongalleriet er et regulært tagselvbord af hylemorsomme eksistenser, der spidder typer, som vil vække høj latter hos de fleste. Der er en lærer, som livstræt læser et diktat op med eksempler på den tredje verdens frygtelige leveforhold. Og Jessicas bedste veninder er et fnisende solarierotte-tvillingepar, der gentager hinanden i en uendelighed.
Og så er der selvfølgelig de velkendte figurer fra Matthesens bagkatalog. Terkel med knibens anæmiske mor Beate vil med nikotinplastre på hele kroppen bare ud og have en smøg, mens også Askes fætter Terkel gør et visit i egen klejne person. Han spørger, om dukken er Harlekin, da Stewart Stardust – der finder Ninjaen på sit skib – giver den i fødselsdagsgaven til nevøen Aske.
Onkel Stewart er som altid politisk ukorrekt. Han klapper et familiemedlen i røven og råber ”hashtag MeToo”, han synger en hyldest til pikspilleri, og han udbryder: ”Av for satan i nonnefissen!”
A-Film 2018 - BLURAY
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 9.8.2025 kl. 15:20 ・ Annonce-ID: 12849977