Billedgalleri
JVC A-X5 komplet renoveret!!
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Mærke: JVC
Det er lidt på mine grædende knæ at jeg sælger denne forstærker. Det har været min hovedforstærker de sidste 8 år, og jeg har været megaglad for den. Det er en såkaldt non-switching forstærker (Det er derfor der står Super A på den), så den spiller med uhørt lav forvrænging. Rubert Neve var for eksempel hel vild med den (hvis man ikke ved hvem han er, så google ham lige 🙂 ). Modsat de billigere JVC med Super A, der bruger en chip til Super A kredsløbet, er denne opbygget af diskrete komponenter (Det var den eneste JVC sammen med A-X9 der gjorde det på denne måde).
Officielt er den på 70W, men som mange forstærkere på denne tid, er det en konservativ vurdering.
Den var ret dyr, da den var ny, og JVC fra denne periode er generelt noget af det mest undervurderede HIFi man kan købe. Det bliver simpelthen ikke meget bedre end dette, medmindre man vil ud og bruge rigtig mange penge.
Den har en fremragende RIAA, og så er der ikke den højtaler den ikke kan spille op. Jeg sælger den kun, da jeg har fået en JVC JA-S71 som var deres topmodel fra 1976-1978 (som jeg lige har brugt 20 timer på at renovere). Det er nu ikke fordi at min JA-S71 nødvendigvis er bedre end en A-X5, men konen og børnene er vilde med den.
Jeg har komplet renoveret min A-X5 for en del år siden, og har lige gennmegået den igen, så den er klar til mange års brug endnu.
Dette betyder at jeg har gjort følgende:
1: Skiftet samtlige elektrolytkondensatorer til nye i høj kvalitet. Jeg har lige recappet den for anden gang. Da jeg recappede den første gang brugte jeg Elna Silmic, men da der ikke er nogen elektrolytkondensatorer i signalvejen, har jeg i stedet skiftet til panasonic FR og nogle enkelte Nichicon. De store ladelytter er ligeledes blevet skiftet til Nichicon.
2: Renset den indvendig for alt støv og snavs.
3: Skiftet relæet til nyt.
4: Skiftet alle 14 2sc458 transistorer (de holder ikke godt med alderen) til ksc1845. De er selvføgelig sat ind i matchede par.
5: Skiftet de 8 2sc1775 og 2sa872 i riaaen til bc550c og bc560c. Disse er ligeledes også sat ind i matchede par. Dette er gjort for at få så lav støj som muligt (2sc1775 og 2sa872 er allerede ret gode, men bc550c, og bc560c er bedre).
6: Skiftet trimmepotmeterne for "center voltage" og bias til burns (de originale havde det ikke så godt).
7: Fjernet og renset alle pcb for pcb-lim (Det er noget der skal gøres på ældre forstærkere, da den lim der blev brugt i 70'erne og 80'erne kan blive ledende med alderen)
8: Justeret forstærkeren efter service manualen.
9: Renset kontakterne med kontakt 60, WL og 61.
Kosmetisk er den i god stand. Den har nogle mærker på især venstre side, men det er ikke noget man lægger mærke til.
Den mangler frontklappen, som de fleste JVC A-X5 efterhånden gør.
Det eneste lille minus den har, er at skruen til stelforbindelsen har mistet noget gevind, så den skruer ikke ordentlig i længere. (Det er nok fordi jeg har brugt den til at teste de mellem 300 og 500 pladespillere jeg har serviceret over de sidste 8 år). De sidste par år har jeg bare brugt et kabel med krokodillenæb til at få stelforbindelse mellem forstærkeren og pladespillerens stelforbindelse, og det fungerer glimrende.
Dette kabel følger med helt gratis 🙂
Man får her utroligt meget forstærker for pengene. Jeg ved slet ikke, om man overhovedet kan finde en JVC A-X5 i DK der er så gennemrenoveret som denne. Med de opgraderede komponenter der er i den, lyder den om noget bedre, end da den var ny, og det siger ikke så lidt.
Og det er som sagt modvilligt at jeg sælger den, men jeg skal kun bruge en forstærker.
Har sat en næsten uhørt lav pris, når man tænker på, både hvor meget forstærker man får for pengene, samt alt det arbejde der ligger i at få den komplet renoveret.
Kan sendes forsvarligt, men det bliver ikke helt billigt da den vejer omkring 11 kg. Og ikke noget Fix og Færdig. Det bliver med GLS eller Postnord.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.8.2025 kl. 21:34 ・ Annonce-ID: 12809403