Billedgalleri
Berner Sennen Hanhund
Varebeskrivelse
Alder: 2 år
GRATIS – efter nærmere aftale! Læs venligst det hele før henvendelse.
– VÆRTSFAMILIE SØGES TIL HANHUND –
Vi søger en kærlig og ansvarsfuld værtsfamilie til en af vores dejlige hanhunde, som skal indgå i vores avlsprogram. Du får en fantastisk hund uden de fulde udgifter, og vi laver en gensidig aftale baseret på tillid, mavefornemmelse og respekt for hundens behov. Alt foregår naturligvis med skriftlig kontrakt, og parringer planlægges i tæt samarbejde.
Krav til værtsfamilie:
– Kærlig enlig, par eller familie med masser af tid og overskud
– Max 2 hunde i hjemmet i forvejen
– Ingen intakte tæver i hjemmet
– Hunden må ikke være alene mere end 6 timer dagligt
– Erfaring med hund og lyst til at arbejde med det basale (lydighed, miljøtræning m.m.)
– Skal selv stå for transport til og fra os i 7323 Give (egen bil nødvendig)
– Lovpligtig ansvarsforsikring
– Hunden fodres med kvalitetsfoder (vi stiller ikke krav til mærke)
– Du står for alt det daglige som var det din egen hund – vi står for alt vedrørende avl og parringer
Om aftalen:
Hunden bor fast hos dig og er din i det daglige. Når han skal bruges til parring, låner vi ham typisk en uge ad gangen. Vi tilrettelægger det i god tid og altid i dialog med dig, så det passer ind hos jer.
Når han har afsluttet sin avlstid, overgår han helt til dig med fuldt ejerskab – uden betaling.
Vi foretrækker hjem på Fyn eller i Jylland.
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt mig for yderligere information.
Vi glæder os til at finde det helt rette match!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.8.2025 kl. 21:04 ・ Annonce-ID: 12747145