Billedgalleri
Sælsomme hændelser fra Danmarks historie, John Bjørklund, emne: historie
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Emne: Historie
Sælsomme hændelser fra Danmarks historie, John Bjørklund, emne: historie og samfund,
Anmeldelse:
Af Lene Tranberg, kulturhistorisk medarbejder, Langelands Museum
”Det er da en børnebog” udbrød min mor, da hun bladrede i mit eksemplar af Sælsomme hændelser fra Danmarks historie. Men nej, skønt denne bog er både rigt og farverigt illustreret og fortalt i et mundret og levende sprog, er den bestemt ikke for børn. Med sit rige udbud af hor, mord, drabelige opgør og lignende udskejelser tager den læseren med ind i gruopvækkende – og underholdende - hjørner af Danmarkshistorien.
Bogen består af 25 afsnit med mærkværdige, mystiske og uhyggelige historiske fortællinger om hver deres person eller hændelse et sted i Danmark og på et tidspunkt i perioden fra middelalderen til vores egen tid. Historierne er indsamlet af journalist John Bjørklund og tegner Claus Seidel under en rejse til museer, kirker og lignende steder rundt om i landet. Det oplyses dog ikke, ud fra hvilke kriterier, de har udvalgt de beskrevne steder og historier. Men det er bemærkelsesværdigt, at bogen ikke berører meget store dele af Jylland og Sjælland.
Bogens historier omhandler bl.a. almindeligt kendte historiske steder, personer og begivenheder som f.eks. Frederiksborg Slot, Roskilde Domkirke, Christian d. 4., Carl Nielsen, Grevens fejde og besættelsen under 2. Verdenskrig. Men den beskriver også, om end i mindre grad, mindre kendte eller helt ukendte personers og steders historier i f.eks. afsnittene Landsbyskønhedens alt for tidlige død fra Vestervig og Den glemte helt fra Kerteminde.
Endvidere er de fleste af historierne, uanset om de omhandler det mere eller mindre kendte, meget dramatiske og spændende. Dramaet understreges af det indlevende sprog og de udtryksfulde tegninger.
Se mine andre annoncer, måske var der andet der kunne friste!
Køb mere og spar porto – der kan faktisk være en del penge at spare.
Gratis forsendelse til pakkeshop her i Danmark ved køb for 350 kr. eller mere.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 28.4.2025 kl. 08:58 ・ Annonce-ID: 1268035