Billedgalleri
Norsk skovkat / maine coon / huskat blanding
Til salg
2.200 kr.
Varebeskrivelse
Alder: 12 uger
Vores smukke og søde norske skovkat Ronja (75% norsk skovkat, 25% maine coon) har 15. juni født et kuld på 5 smukke, legesyge og tillidsfulde killinger. Far er huskat. Norske skovkatte er kendt for at være stærke og sunde katte med et roligt temperament.
Killingerne er født i soveværelset og vokset op i vores dagligstue, så de er vant til hverdagens lyde. De sover efterhånden fra kaffekværnen, emhætten og blenderen, og de er mindre bange for støvsugeren, end deres mor er. De er gode til at bruge kattebakken og vant til at blive børstet. De har ikke været ude.
Udover masser af nus og kærlighed forkæler vi killingerne med en sund kost med højt indhold af kød, uden korn og kunstige tilsætningsstoffer samt tilskud af fiskeolie fra vildtfangede fisk - udover mors gode mælk selvfølgelig. De har primært fået vådkost, men også koldpresset tørkost. Deres pels er blank, og de er fulde af energi, spilopper og sund nysgerrighed.
1 gråstribet hankilling - pris 2200 Kr
Meget smuk og kælen. En stærk lille bryder med et godt sovehjerte. Den sidstfødte og største af killingerne, og den som mest ligner en norsk skovkat.
2 tigerstribet hunkilling med hvide ankelsokker - pris 1800 Kr
Kuldets eneste pige og den mest “snakkesalige”, som gerne annoncerer det, når hun skal i kattebakken. Meget sød og legesyg killing, som sagtens kan holde trit med sine 4 brødre.
3 tigerstribet han med hvide sokker - pris 1800 Kr
Modig og meget nysgerrig. Fuld fart frem. Kravler højest, springer højest, hurtigst efter 'musen'. Også kælen og tillidsfuld. Kan lide at sove på én.
4 mørkstribet han - pris 1800 Kr
Kuldets mindste og fra starten den mest opsøgende. Meget tillidsfuld, mild og sød. Også nysgerrig og legesyg.
5 mørkstribet han - pris 1800 Kr
Rolig og mild, harmonisk killing, som under amningen fandt sin plads i fred og ro under mors forpote, mens de andre kæmpede lidt om de øvrige pladser.
Det er vigtigt for os at finde det helt rigtige og kærlige hjem til hver af de skønne killinger. Skriv lidt om hvad I søger, og om hvordan et katteliv vil se ud hos jer. For at skabe en tryg overgang får hver killing noget velkendt legetøj med.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.9.2025 kl. 15:10 ・ Annonce-ID: 12617440