
Billedgalleri
Syndens blomster - Charles Baudelaire - 1. udgave og 1. oplag
Varebeskrivelse
Sjælden i så flot en indbinding (indbundet i Frankrig af dygtig bogbinder):
Pæn stand (bogen er fra 1921): Indbundet i grønt semiskind - med flot for- og bagsatspapir som matcher både for- og bagperm - begge de originale omslag er medindbundet - indsat lille exlibris (Carl Heine) - 280 sider - 13,5x20 cm - uden tilskrivninger - Nyt Nordisk Forlag 1921.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Første danske udgave og første oplag af denne klassiker - oversat til dansk af Sigurd Swane. "Les Fleurs du mal" ("Syndens blomster", "Helvedsblomsterne" eller "Ondskabens blomster") er en digtsamling af Charles Baudelaire udgivet i 1857.
Grundtonen slås an allerede fra første digt, der er tilegnet læseren ("Au lecteur").
Her drages læseren ind det moralske morads, som digteren tynges dybere og dybere ned i, jo længere digtsamlingen skrider fremad.
Samlingen lægger ud med digterens tro på en mulig flugt fra verdens lidelser og ondskab (for eksempel "Elévation", "Correspondances") ved at sjælen transporteres vertikalt og horisontalt.
Senere i digtsamlingen synker digterjeget ned i den dybeste misere af både eksistentiel, moralsk og psykisk art.
En mulig, men flygtig flugt fra armoden findes i indtagelsen af alskens rusmidler.
Bogen blev en skandalesucces og myndighederne forbød syv af versene pga. usædelighed og blasfemi. Forfatter og forlægger blev idømt bøder og dommen blev først ophævet i 1949. På dansk findes digtene i to oversættelser: Syndens Blomster (1921) ved Sigurd Swane og Helvedsblomsterne (1997) ved Peter Poulsen".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.7.2025 kl. 20:21 ・ Annonce-ID: 12530468