Billedgalleri
Pro-Ject 1 Pladespiller
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Type: Pladespillere
Pro-Ject 1 Pladespiller (1990 ) Vintage
Sandhed kan både være det, der bliver fortalt, men også hvad der ikke bliver sagt. Da østrigske Heinz Lichtenegger i 1990 etablerede sit Pro-Ject selskab i Wien og sendte sin Pro-Ject 1 på markedet som et bud på en både billig, men også vellydende pladespiller, troede alle, eller i hvert fald jeg, at Lichtenegger havde designet pladespilleren selv og sat den i produktion i en tidligere våbenfabrik i Tjekkiet. Det viste sig at han havde genstartet produktionen i Tesla, ( Nej, ikke bilen ) fabrikken der producerede pladespillere til østmarkedet bag jerntæppet og Pro-Ject 1 var en bestående model Tesla NC 500, måske med lidt modifikationer, hvad ved jeg? Alt dette er der jo ikke noget galt i, og al ære og respekt for østrigeren der turde stå ved sin passion for pladespilleren i en tid hvor den ellers var næsten død. Tiden har jo vist at det var et rigtigt sats og Pro-Ject er blevet en rigtig stor spiller på hi-fimarkedet. Pro-Ject 1 var den første og er i min optik en rigtig fin afspiller med en tung metalpladetallerken, en fin arm, en plint af ubestemmeligt træmateriale. Man kan jo sige at det er et koncept, som Rega har høstet hæder og ære for i mange år og med eksempelvis en ny Audio Technica AT95E pick-up, som denne leveres med, kan Pro-Ject 1 sagtens byde Rega Planar 3 op til dans.
Grønlænderne har noget de kalder ” det første af altings fest ” som giver anledning til mange fester og Pro-Ject 1èn her som startede Lichteneggers eventyr, kunne måske give startskuddet til en god fest og levere musikken.
Pæn stand med få brugsspor. Låget er rimelig OK
Kan ses, høres og afhentes på Fyn, men jeg sender nødig pladespillere.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 31.7.2025 kl. 11:48 ・ Annonce-ID: 12519634