Billedgalleri
OVC Preamp Rør Rørforstærker
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Jeg har været i biografen med min søde veninde og set den marokkanske film ” Den blå kaftan ”, der udover at være en kærlighedshistorie og et berusende billedepos også er en beskrivelse af stoltheden og glæden ved at skabe samt det spektakulære i at erhverve sig en håndsyet kaftan, hvor der er kælet for detaljen og helheden. En stor anbefaling herfra. Jeg kan ikke tilbyde en skræddersyet kaftan, men derimod en rørforforstærker hvor konstruktøren har siddet , som skrædderen i filmen, og samlet, beregnet, fintrimmet og udvalgt alle komponenter ud fra ønsket om at skabe det bedste af det bedste. Det er i vores masseproduktionssamfund ved at være svært at finde produkter, udover øl og spiritus, der er fremstillet med troen på at håndværket kan konkurrere med det store produktionsapparat. Denne forforstærker, skabt af Allan Bjerregaard ( AB Audio ) i København, giver en muligheden for at eje et unikt stykke elektronik, der spiller mindst lige op med de rigtig dyre sager og giver en lyst til at stifte en onsdagsklub hvor ejere af OVC`s apparater kan mødes og berette om fortræffelighederne ved disse unikke apparater.
Men fakta er en forforstærker uden tonekontroller udover balance, 4 linieindgange samt en rigtig rigtig dejlig MM phono/RIAA. Flot flot stand, rørenes alder er ukendt, men de ser nye ud og intet indikerer et behov for udskiftning lige nu. Lyden oh-la-la!
Kan ses, høres og afhentes her hos mig på Fyn eller sendes fragtfrit i DK med GLS, selvfølgelig forsvarligt pakket.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 30.7.2025 kl. 06:54 ・ Annonce-ID: 12499955