Billedgalleri
Pagten DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Bille August.
»Jeg har altid haft et ganske særligt talent for at skænke vin op«, siger Karen Blixen (Birthe Neumann i sit livs rolle) til sin unge gæst. Selv drikker hun ikke af vinen, men med sit ganske særlige talent lader hun ham føle sig velkommen. Afslappet, endda.
Blixen har inviteret digteren Thorkild Bjørnvig til middag. Hun beundrer ham, siger hun, og på kort tid har hun introduceret ham for den kulturelite, der på det tidspunkt i 1940’erne mødes i passende afstand fra efterkrigstidens uroligheder til Blixens overdådige selskaber.
Bjørnvig fortæller begejstret sin kone Grete om det potentiale, Blixen ser i ham. Men det viser sig hurtigt, at gæstfriheden har en pris. For Blixen synes, de skal indgå en pagt og love hinanden evigt troskab: Hun hjælper ham med at skrive, hvis han stoler fuldkommen på hende.
»Jeg har altid drømt om én, der kan vejlede mig«, svarer Bjørnvig.
Bille Augusts ’Pagten’ er et tæt møde med én af Danmarks store forfattere, der er vendt hjem fra Afrika ensom og forsmået, med syfilis, smerter og et knust hjerte. Lige hvor Mit Afrika sluttede. Birthe Neumann tager den store opgave på sig at bære Blixens dyre smykker, tunge sminke og karakteristiske hatte, der kaster skygger over Neumanns sublimt tvetydige ansigtsudtryk. Vi ser hende kigge sig i spejlet, mens hun fikser sit excentriske udseende. Det er kort efter filmen er blevet indledt med et citat fra Blixens ’Syv fantastiske fortællinger’: »Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig«.
Derfor siger det for mig en del om Neumanns præstation, Augusts instruktion og ikke mindst om Blixen selv, at uanset mødets baggrund er filmens hovedperson én, der er umulig at slippe. Hun manipulerer sine gæster (og os seere) med lige dele intellekt, humor og bidende spydighed, som hun forgifter den gode stemning med præcis, som det passer hende, og som hun leverer i den ene skarpe one liner efter den anden. Som da hun slår en pointe fast med den udødelige sætning »kan De citere ét eneste digt med ordet kone?«
Eller da hun henkastet bemærker, at Nietzsche også havde syfilis – og i øvrigt også storhedsvanvid. Hendes sygdom ligger som et mystisk slør over alt, hvad hun gør, og det samme gør hendes forhold til dét at fortælle historier. Da Blixen boede i Afrika, siger hun, lovede hun djævelen sin sjæl, til gengæld for at alt hvad hun oplevede skulle blive til historier. Nu sidder vi så og ser en film om et meget lille udsnit af Blixens utrolige liv, hvor hun ubemærket dirigerer rundt med sine beundrere. Hun er ulykkelig og nådesløs, og August giver os lige præcis den rette mængde information til, at hendes motiver er tvetydige men ikke uforståelige.
SF Studios & Motor 2021 - DVD
Helt som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 29.7.2025 kl. 03:26 ・ Annonce-ID: 12471409