Billedgalleri
Selskab/let turhest søges
Varebeskrivelse
Køn: Vallak
Da jeg snart flytter min hest hjem på min egen gård søger jeg efter selskab til hende.
Jeg kan tilbyde et naturligt hesteliv med vandrefold som går rundt i kuperet terræn med sving, træer, bakker med forskellige stigninger og foderstationer der vækker hestens naturlige nysgerrighed og fremmer bevægelse.
Hestene vil i starten have adgang til en rundbuehal som løsdrift hvor der vil være strøet med halm, jeg vil dog få bygget en større løsdrift ind over det næste halve år så der også vil være plads til at udvide flokken.
Når vejret viser sig fra sin værste side og til nytår vil hestene komme på boks så jeg har styr på at de er i sikkerhed.
Jeg er en erfaren hesteejer med en bred viden indenfor fodring, adfærd, træning og daglig management for at få den enkelte hest til at trives bedst muligt.
Jeg bruger en fornuftig kombination af den alternative verden og den mere traditionelle. Mine heste bliver passet med fast smed og fast tandlæge/vaccination og de får jævnligt besøg af massør/fysioterapeut, men jeg anvender også gerne healing og telepati samt bruger værktøjer som hårcelleprøver hvis jeg fornemmer en ubalance hos hesten som kræver opmærksomhed.
Hos mig bliver hesten set som ærlig og afspejlende af hvordan den har det og der bliver lyttet til den.
Jeg søger efter en moden (+10 år) vallak som har et fornuftigt sind.
Han må gerne have skavanker, men han skal kunne holde til meget bevægelse på folden og meget gerne kunne holde til at komme med på mindre ture.
Det er dog vigtigt at han ikke er en type der har behov for at blive redet meget.
Han skal kunne gå med hopper.
Han skal være minimum 145 cm i stg og må gerne være en nøjsom type, men intet krav.
Jeg søger gerne lånehest, men denne skal være uden tidsbegrænsning da jeg ikke vil byde min hest at tage hendes bedste ven fra hende.
Ejer er selvfølgelig velkommen når som helst.
Mit budget er ikke voldsomt stort da det koster en del at skabe de bedste rammer for hestene og opsparingen derfor er lidt i bund.
Hvis du har en hest som ikke rammer 100% indenfor mine krav men ellers er sød og fornuftig så skriv gerne alligevel og fortæl om den.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.7.2025 kl. 13:23 ・ Annonce-ID: 12420912