Billedgalleri
(1/3)
Mops/Puggle
Til salg4.500 kr.
Beskrivelse
Donna er født den 24-05-2023, altså 2 år. Hendes far er mops og mor mops/beagle (Puggle).
Donna er en sød og meget kærlig lille pige som er lidt tilbageholdende for nye mennesker i starten, men hun bliver hurtig fortrolig med nye mennesker. Hun er vant til at gå med andre hunde i tilsvarende størrelse, dog kan hun godt blive lidt overgearet ved leg og vil dominere men hun kender et nej og stop og hun falder hurtig ned. Hun er meget kælen og når hun er i trygge rammer meget social samt kontaktsøgende. Hun gør meget lidt og kun ved pludselige lyde. Her kender hun også et nej og det stopper med det samme. Hun kan underholde sig selv i haven med legetøj, det kan være en pind eller en død bamse tømt for fyld :-)
Alt i alt er hun en meget sød og kærlig hund, som bare vil tilfredsstille mennesker og være en del af menneskeflokken. Hun følger trofast med rundt i huset.
Hun er renlig og kan være alene hjemme, men da det er i nye omgivelser kan der ske uheld og alene hjemme skal trænes op når hun er faldet til, så det bliver en blid overgang og hun ikke føler sig svigtet. Hun ødelægger ikke noget når hun er alene hjemme dog anbefaler jeg et mindre rum hvor hendes kurv kan stå.
Hun går nogenlunde i snor men det træner jeg lidt på. Det foregår med lidt godbidder og ros, hvem kan ikke stå for det :-)
For at gøre overgangen nem for Donna har jeg visse krav til nye ejer.
Donna skal ud til en familie/enlig som har et hus/rækkehus med lille/stor indhegnet have. Det er hun vant til. Hun skal have adgang til sofa og nogle gange kan hun finde på at ligge i sengen, dog bliver det hurtigt for varmt for hende. Da Donna er lidt forsigtig er små børn nok ikke det bedste match, men et ældre par med børnebørn som kommer på besøg godt kunne gå. Her kan hun bare gå væk hvis det bliver for meget. Eller en enlig som mangler sin bedste ven kunne være et rigtigt godt bud. Med hensyn til katte ved jeg ikke, men tænker ikke det ville blive et problem. Man skal være indstillet på at give hende en tid til at falde til, så derfor er det afgørende at køber har tiden og tålmodigheden til at Donna kan falde til. Hun skal ikke være kastebold og derfor er det vigtigt at man som køber ved hvad det vil sige at overtage en voksen hund. Jeg ser helst at Donna kommer ud til et hjem uden andre hunde.
Der følger ikke noget udstyr med, men foder til de første par dage.
Vil du/I vide mere om Donna så ring/skriv endelig.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Mere information
- Alder
- 2 år
Lokation
Annonce-ID | 12309064 |
---|---|
Sidst redigeret | 23.7.2025 kl. 23:07 |