Billedgalleri
Old English bulldog søger nyt hjem
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Team MaBaMa’s Spectacular Blizzard aka Ozzy på 15 mdr. søger nyt hjem.
Familen Ozzy bor hos har ikke den fornødne tid, som en oeb unghund kræver, og Ozzy leder derfor nu efter det bedste og blivende hjem.
Ozzy er ikke gratis.
UDSTATIONERING KAN KOMME PÅ TALE VED RETTE FAMILIE.
Ingen helt små børn i hjemmet. Der må gerne være anden hund. Helst tæve/r og gerne ældre end Ozzy.
Ozzy er brøl stærk. Han er en glad dreng, og er fuld af fluer i hovedet pt.
Nuværende ejer skriver således om Ozzy:
Ozzy er en kærlig, nysgerrig og charmerende fyr, som elsker at være tæt på sine mennesker. Han nyder at putte i sofaen, være ude i haven og bruge næsen – han får faktisk altid sit foder spredt ud på græsplænen, så han kan snuse sig frem til det, hvilket han elsker.
Han er meget madglad, og det gør ham både nem og motiveret at træne med – han lærer hurtigt og kender allerede flere kommandoer: Sit, dæk, pote, "rør hånd" (han rører en flad hånd med snuden) og "gå pænt" som han kan i rolige omgivelser.
Han er vant til at være omkring små børn og opsøger ofte deres selskab – det nyder han tydeligt. Han er også god til at være alene hjemme.
Ozzy elsker gåture og at snuse til alt på sin vej. Han har dog svært ved at holde fokus, når han er ude – duftene trumfer godbidderne, så det kan være svært at få kontakt med ham, særligt hvis der er mange indtryk omkring ham.
Han er glad for andre hunde og vil gerne lege, men vi har haft begrænset mulighed for at lade ham være løs, da han er svær at kalde til sig, og vi som børnefamilie ikke har haft overskuddet til at træne det intensivt.
Han kan også være lidt nervøs over for enkelte mennesker eller nye ting, og har brug for rolig guidning til at forstå, at det ikke er farligt.
Om aftenen bliver han ofte legesyg, og kan blive lidt voldsom i legen – her har han brug for at blive guidet i at lege med legetøj i stedet for med hænder og krop.
Alt henvendelse går igennem mig. Så ved evt. interesse eller yderligere spørgsmål er man velkommen til at tage kontakt til mig.
Ozzy er ud af min tæve Quila og far er Stjernkvists Inferno aka Balder. Ozzy er født med dkk stamtavle.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 15.7.2025 kl. 09:52 ・ Annonce-ID: 12028265