
Billedgalleri
Sex løgn og Video DVD
Varebeskrivelse
Instruktør Steven Soderbergh.
Original titel: Sex, lies, and videotape
Dansk titel: Sex, løgn og video
Solid, lavbudgetdrama med fantastiske skuespillere. Andie MacDowell og Laura San Giacomo er øjenguf. Spillet emmer af sanselighed og erotik, uden der vises nogen sex af den grund. Tænk hvis man kunne lave dén slags film om parforhold i Danmark! Men det kan man ikke. Men Steven Soderbergh kan og vil.
MODEN DEBUTFILM
Produktive og visionære Steven Soderbergh spillefilmsdebuterede i 1989 som både manusforfatter, klipper og instruktør: "Sex, Lies, and Videotape" er en uhyre moden debut, der fortjent bl.a. indkasserede Den Gyldne Palme i Cannes.
Historien om det "umage firkløver" – Ann, John, Cynthia og Graham – kredser i grunden om noget så almeninteressant som sex. Men bag den lystfulde titel og dens protagonister gemmer der sig også en større kompleksitet, herunder fraværet af sex.
Succesadvokaten John får ikke noget på den dumme af hustruen Ann. Hun har vendt ham og sex ryggen og forstår ikke rigtig konceptet bag skibsbriksgymnastik. Hun udtaler direkte, at hun finder sex overvurderet.
John er godt og grundigt frustreret, men kun indtil han får taget trykket hos Anns anderledes sextossede søster Cynthia. Tingene vendes kun yderligere på hovedet, da Johns tidligere ven dukker op og sådan lidt ved et tilfælde kommer til at afsløre sin helt særlige fetisch.
"Sex, Lies & Videotape" vinder i særdeleshed på de fire nærved perfekte skuespillerpræstationer, der former handlingen. Men også på Soderberghs doserede, indsigtsfulde manus, der rummer en nærmest endeløs strøm af tøjlede skæve ideer.
Filmoplevelsen er mest i balance i den første times tid, hvor de løse ender blafrer på mageløs usikker grund: Her kan intet tages for givet, og fortællestilen indrammer udstrålingerne med en modig dimuntiv brug af filmmediets virkemidler... bl.a. er her stort set ingen musik.
Det ændrer sig lidt. Sidst i filmen går der en anelse betændelse i et ellers fænomenalt afmålt værk. "Sex, Lies & Videotape" er i høj grad en skuespillernes film, og blandt de fire markante roller er James Spader og Laura San Giacomo en tand mere ætsende i deres respektive og meget forskellige portrætter af moderne, hvileløse voksne.
Miramax Film 1989 - DVD
Danske undertekster.
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 13.7.2025 kl. 17:40 ・ Annonce-ID: 11986451