Billedgalleri
Cohr Danmark Atla fakkelmærket sølvlysestage
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Cohr Danmark Atla fakkelmærket sølvlysestage
Fra slutningen af 1920’erne
Porto 45kr
Kun seriøse henvendelser
Historie:
Den 25. april 1860 åbnede den unge guldsmed Ditlev Madsen Cohr sit værksted i Fredericia. Han levede af fremstilling og salg af håndsmedet sølvbestik.
Ditlev Madsen Cohr døde i 1883, og hans enke førte forretningen videre indtil den ældste søn, den 25-årige Carl Madsen Cohr, kunne overtage. Han indførte hurtigt maskinelle arbejdsmetoder og i 1895 begyndte han at fremstille korpusvarer.
I 1921 begyndte Cohr at producere forsølvede varer og fra begyndelsen blev varemærket ATLA brugt på sølvplet bestik og korpusvarer.
Da Carl M. Cohr døde i 1925 blev svigersønnen Harald Lützen direktør og sønnen Einar Cohr blev prokurist. Virksomheden var på dette tidspunkt Danmarks største sølvvarefabrik og man benyttede flere af tidens kendte designere: Eduart Eggeling, Knud V. Engelhardt, Sigfred Wagner, Mogens Koch og H.F. Gross.
Produktionen af rustfri stål begyndte i 1930.
International anerkendelse fulgte efter Verdens udstillingerne i Bruxelles 1935 og Paris 1937. H.P. Jacobsen, der blev ansat i 1926, havde i 40 år den kunstneriske ledelse. Sølvsmeden Hans Bunde prægede Cohrs produktion afgørende i 1950'erne.
Cohr klarede sig igennem den tyske besættelse 1940-45. Over hele landet indkøbte man sølv, og for at skaffe beskæftigelse forsøgte man sig med andre metaller. Forsølvet zink, "bronze" samt skeer og gafler af aluminium.
Einar Cohr overtog ledelsen i 1959. Han tegnede selv, bl.a. bestik og kirkesølv. Einar Cohr døde i 1970 og virksomheden blev solgt til Jens greve Krag-Juel-Vind-Frijs.
I de kommende år opkøbtes Horsens Sølvvarefabrik og Dansk Kronesølv i Slagelse. En ny fabriksbygning blev opført og indviet i 1985. Men allerede i september 1985 gik virksomheden i betalingsstandsning men blev søgt videreført af Keld Poulsen. Fabrikken måtte imidlertid lukke den 20. august 1987.
Cohr i København
Venligst oplyst af Albert Meyer's barnebarn:
Cohr's fabrik i København flyttede til Løvstræde 6, og Albert Meyer blev ca. 1912 ansat som fabrikschef og senere direktør for afdelingen.
Han boede i ejendommen sammen med sin kone Estrid. Da deres søn blev gift, blev der bygget om, og han overtog taglejligheden. Da Albert døde i maj 1948 blev Estrid boende i ejendommen.
Da Estrid var en gammel dame - over 90 - blev ejendommen i Løvstræde solgt. Der var ikke længere fabrik i baghuset, men det blev benyttet som lager. I forhuset var der engros forretning på 1. sal.
Estrid fik en dengang fin og meget tilfredsstillende behandling, idet man gav hende 1 års opsigelse af lejemålet. Den dag salgssedlen blev underskrevet, døde Estrid i sin lejlighed. En epoke for Cohr og familien Meyer var slut.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 11.7.2025 kl. 21:07 ・ Annonce-ID: 11926193