Billedgalleri
Flatcoated Retriever Tæve (steriliseret) med stamtavle
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Skønne Luna på 3 år søger en ny familie at putte med, lege og træne med og tage på gode gåture med.
Da min datter har fået allergi kan Luna desværre ikke blive boende hos os, selvom vi elsker hende så utroligt højt.
Derfor leder vi nu efter det helt rigtig hjem til Luna.
Ideelt set er der altid nogen hjemme sammen Luna - hendes mennesker eller en hundeven. Hun elsker selskab og elsker alt og alle - mennesker, dyr, voksne og børn. Hun er meget social, evigt glad og har et super godt hundesprog og et meget stort legehjerte. - Næsten ligeså stort som hendes mad-hjerte!
Luna er af racen Flatcoated Retriever, hun har stamtavle og kommer fra Kennel Tanima Flatcoats. Hofter osv er i orden og hun er sund og rask og fuld at energi og glæde. Hun er steriliseret.
Hun har brug for at komme ud og røre sig og bruge næsen og hovedet, så hun drømmer om et hjem hvor hun kan komme ud og gå en masse ture, evt løbe i en skov eller over marker og hvis der også kan sniges en tur til vandet med ind i programmet i ny og næ, så bliver hun ekstra glad. Hun elsker nemlig at bade!
Hun er godheden selv og er vant til katte og børn og andre hunde af begge køn. Hun elsker alle, og kan med alle. Hun nyder at ligge og snorke i sofaen ved siden af os om aftenen, som en lille sort bjørn. Og kan hun få lov at sove i fodenden af sengen eller bare i soveværelset om natten så er hun så glad! Hun er en fantastisk, goofy, glad og godmodig hund. Der er garanti for et godt grin når hun kaster sine små 28kg rundt i små rejehop af begejstring og leg.
Luna er vant til at være alene hjemme en arbejdsdag, men det har været en proces at lære hvordan hun trives bedst med det. Hun har før udvist stress symptomer på at være alene hjemme (efter en skilsmisse og flytning), så hvis hun skal være alene hjemme hos sin nye familie skal man være indstillet på at hun lige skal lære at finde ro det nye sted først. Masser af motion og stimuli hjælper, så er hun dejligt træt og hviler sig bare. Jeg har altid lidt musik tændt i min entre og hun får et tyggeben eller en knogle eller lign. Og det fungerer rigtig fint - hun har ingen problemer med det nu.
Hun er en klog pige, som har lært sig selv at åbne døre (begge veje), så hvis hun er utilfreds med at du gik ud med skraldespanden uden at invitere hende med, så åbner hun da bare døren og går med. Men det er ikke noget hun gør i hverdagen.
Ved spørgsmål så send en besked her eller på sms.
Luna bor i Sønderjylland.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 10.7.2025 kl. 18:19 ・ Annonce-ID: 11876883