Billedgalleri
Hunkat, Beauty
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Den kærlige og milde hunkat Beauty søger sit for evigt hjem.
Beauty er en helt igennem sød og mild kat, der med sin store personlighed og charme vil smelte ethvert hjerte.
Hun elsker at være tæt på sine mennesker og er en kæmpe kælepotte, i sær hvis man sætter sig ned på gulvet til hende. Hun bryder sig ikke om at blive båret, men accepterer det, hvis det er nødvendigt, f.eks. for at flytte hende til sofaen. Hun er en kat, der både nyder leg og nærvær. Hun er snakkesalig og vil ofte føre små hyggelige samtaler med dig – og fortælle, hvis hun mangler mad eller vand. Hun bruger fint kattebakken, men kan tage fejl, hvis der står ting som kasser eller andre genstande, der kan minde om en bakke. Det er vigtigt at være opmærksom på dette. Beauty er meget nysgerrig og opsøgende, og hun vil trives bedst i et hjem uden børn, da hun desværre er bange for de lyde, der kan følge med små og store legetøjslege. Hun vil derfor helst bo hos en enlig eller en familie med voksne, der har tid og lyst til at give hende den opmærksomhed og omsorg, hun elsker.
Beauty er en kat, der bruger sit kropssprog til at sige fra. Derfor vil det være en fordel, hvis hendes kommende familie har lidt erfaring med katte og kan aflæse hendes signaler.
Beauty er en vidunderlig kat, der vil give alt tilbage, hvad du giver hende. Med hende får du en kærlig, sjov og helt særlig ven for livet.
Beauty er:
-Steriliseret
-FIV/FeLV testet negativ
-Fuld vaccineret
-Chippet
-Øretatoveret
-Oprettet I katteregister.dk
-Orme, loppe/flåt behandlet efter behov. (Dyrlægevurdering)
-Sundheds undersøgt af en dyrlæge
-I besiddelse af en sundhedsbog
Hvis du ønsker at besøge hende, så send dit tlf. nummer så bliver du kontaktet.
Hvis du vil sikre dig at hun er ledig, imødeser vi en aftale om besøg indenfor et par
dage.
Hun bliver adopteret ud hvor det første bedste match er, dog reserverer vi gerne
mod betaling af reservationsgebyr på 500kr. (Fratrækkes adoptionsprisen)
Hun formidles ud via Foreningen Det Kattens Liv, DKL via kontrakt.
Vi hjælper herreløse vildtlevende katte væk fra en kummerlig tilværelse på gaden.
Find os på Facebook.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.7.2025 kl. 15:26 ・ Annonce-ID: 11756766