Billedgalleri
Den store skønhed - (6 Stjernet Mesterværk fra Paolo Sorrentino)
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Udgået dansk DVD udgave med dansk omslag og danske undertekster.
Om filmen:
DEN STORE SKØNHED (2013) (DVD)
“Den Store Skønhed“ er instruktør Paolo Sorrentinos filmiske kærlighedserklæring til Rom. Filmen vandt manges hjerter i Cannes med sin bjergtagende hyldest til den evige stad, og modtog fortjent en Oscar for Bedste ikke-engelsksprogede film. Med “Den store skønhed“ giver han nu sit bud på det moderne liv portrætteret ved et guddommeligt filmet Rom, der næppe har gjort sig bedre på film siden Federico Fellinis mesterværk “La dolce vita“ (Det Søde Liv) fra 1960.
Med tydelig inspiration fra Fellini, lader Sorrentino den aldrende, fallerede forfatter Jep Gambardella dandere hvileløst rundt i det romerske high society, hvor den oppulente dekadence gives næring af overklassekynisme og bristede illusioner. Filmen opererer ikke med en lineær fortælling, men er bygget op af en lang række tilsyneladende usammenhængende sceniske tableauer. Jep var engang en lovende ung forfatter, men han har aldrig været i stand til at skrive mere end en roman. I stedet driver han omkring ramt af intethed i søgen efter den forjættede skønhed, der til stadighed udebliver.
****** (6 STJERNER) “Den store skønhed” er et overflødighedshorn af en film, der vil blænde alle, der kan overgive sig til den." (Filmz)
****** (6 STJERNER) “Storslået, visionær og bidsk drøm af en film. Der er intet tilbage at ønske sig.“ (Jyllands-Posten)
****** (6 STJERNER) “Man går beriget fra biografen, åndeløs og åndefuld føler man sig.“ (Berlingske)
****** (6 STJERNER) “Et mesterværk man tager med sig!" (Cinemaonline)
****** (6 STJERNER) “Man føler sig usædvanligt overvældet. Af det smukke, tragiske, opulente, melankolske og overfladiske, der gemmer sig bag denne grandiose, perfekte titel.“ (Magasinet KBH)
Medvirkende: Toni Servillo, Carlo Verdone, Sabrina Ferilli, Carlo Buccirosso, Iaia Forte, Pamela Villoresi, Galatea Ranzi, Franco Graziosi m. fl.
***** RABAT PÅ FRAGT VED KØB AF 2 ELLER FLERE ANNONCER *****
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 3.7.2025 kl. 16:43 ・ Annonce-ID: 11656773