Billedgalleri
Politik blandt Chimpanser
Varebeskrivelse
Emne: Biologi
Frans de Waal.
Softcover, 235 sider i fin stand.
Politik handler om samarbejde — men det handler også om modsætninger, konflikter og rivalisering. Der skal tænkes strategisk, hvis man skal erobre magten og de dertil hørende privilegier. Hvis man står i en svag position, må man indgå alliancer og koalitioner. Det kan mennesker, men det kan chimpanser også. Det demonstrerer den hollandske primatforsker Frans de Waal i Politik blandt chimpanser, som bygger på hans årelange iagttagelser af en flok chimpanser i Arnhem Zoologiske Have.
På abernes ø midt i den zoologiske have indgås og opløses politiske alliancer. Der konspireres. Vennerne tilgodeses (så længe det kan betale sig), rivaler holdes nede, og græsrødderne dyrkes. Som læser kommer man tæt på dramaets hovedpersoner, de tre hanchimpanser Yeroen, Luit og Nikki, som på skift opnår position som dominerende alfahan. Efter læsningen har man ikke svært ved at få øje på paralleller i menneskeverdenen - på Christiansborg, i virksomheden eller det lokale fritidshjem.
Frans de Waal (født 1948) er leder af Yerkes Regional Primate Center og tilknyttet Emory University i Atlanta, USA.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 1.7.2025 kl. 16:07 ・ Annonce-ID: 11548974