Billedgalleri
Hark Olufs besynderlige Avantyrer eller forunderlige Skiæbne - Hark Oluf
Varebeskrivelse
Fulde titel: "Hark Olufs besynderlige Avantyrer eller forunderlige Skiæbne i Tyrkiet, samt hans lykkelige Hiemkomst derfra til sit Fædreneland: Øen Amrom, i Riber-Stift":
Moderne titel: " Hark Olufs bnesynderlige eventyr eller forunderlige skæbne i Tyrkiet, samt hans lykkelige hjemnkomst defra til sit fæderland: Øen Amrom, i Ribe-stift":
1. udgave og 1. oplag (fra dette forlag):
Flot stand (bogen er fra 1761) . Indbundet i elegant dekoreret kartonnage - 32 sider - trykt på vandmærket kvalitetspapir - indbundet senere af bogbinder Anker Kyster 1864-1939 som har signeret med stempel (se foto 5. + 6.) - frakturskrift - 10,5x15 cm - uden tilskrivninger - bare så ren og flot et eksemplar - trykt i Hadeslev uden år og forlags navn - muligvis et "under disken"-eksemplar.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"Fra vikingetiden og op gennem middelalderen – helt til slutningen af 1700-tallet – foregik der slavehandel mellem Danmark og den muslimske verden. Danskerne handlede primært med slaver fra den vestafrikanske verden, som blev bragt til plantagerne i den Nye Verden (Amerika), mens nordafrikanske vasalstater tog til Danmark for at kapre danske skibe og tage besætningen som slaver, og sælge dem på markeder i Nordafrika. Mellem 1500- og 1700-tallet var denne trafik på sit højeste. Osmanniske slavefangere sejlede endda så højt nord på, som til Færøerne, og man regner med at over 1.000 danskere blev solgt som slaver i Nordafrikanske slavemarked .
I 1629 hærgede tre nordafrikanske sørøverskibe bygden Hvalba på Færøerne. På vej ud af fjorden igen forliste 2 af skibene, da de ramte klippeskærene og blev knust af brændingen. Det siges at over 300 lig skyllede i land. Nede ved vandet er der et sted der kaldes ’Turkargravir’, hvor ligene skal være begravet. Tredive kvinder og børn blev bortført, for at blive solgt som slaver i Nordafrika. På Færøerne prøvede man ligesom i resten af Danmark, at samle penge sammen så man kunne købe de tilfangetagne fri, men det lykkedes ikke og de kom aldrig tilbage.
Anderledes gik det for nogle af de danskere, der blev taget som slaver af tyrkiske sørøvere i og omkring det sydlige Vesterhav. Nogle af dem vendte tilbage til Danmark som frie og rige mænd, f.eks. Hark Olufs.
Hark Olufs blev født i 1708 på den nordfrisiske ø Amrum, på Sønderjyllands vestkyst. Som ung mand blev han kidnappet i 1724 af algeriske sørøvere og solgt som slave i Constantine i Algeriet. Han blev tjener hos Beyen af Constantine og som voksen opnåede han at blive finansminister i den algierske provins Constantine (Gasnadal) og kommandør for livgarden.
I 1732 blev han kavaleriets øverstkommanderende (Agha ed-Deira). I 1735 deltog han som officer i krigen mod Tunis. Samme år fik han lov til at købe sig fri og rejsen gik nu hjemad til sin nordfrisiske fødeø, Amrum i Vadehavet.
Hjemme udgav Olufs i 1747 sin selvbiografi, hvori han på dansk beskrev, hvordan han blev kidnappet af pirater og solgt som “slave” i Algier. Selvbiografien har den lange titel: Hark Olufs besynderlige Avanturer eller forunderlige Skiebne i Tyrkiet. Samt hans lykkelige hjemkomst derfra til sit Fædreland Øen Amrum, i Riber Stift. Olufs var i audiens hos kong Christian den Sjette i 1742. Olufs døde den 13. oktober 1754 i sin hjemby Süddorf på Amrum. Teksten på Hark Olufs gravsten er en genfortælling af hans eventyrlige liv".
Bogbinderen:
"Anker Julius Kyster (15. marts 1864 i Kolding – 27. april 1939 i Hellerup) var en dansk bogbinder, bror til guldsmed Holger Kyster.
Han var søn af skomager Andreas Elias Kyster (tog efter 2. Slesvigske Krig navneforandring fra Küster, 1835-1917, gift 2. gang 1876 med Margrethe Jensen, 1841-1907) og Bodil Marie Hirth (1838-1874). Anker Kyster kom i bogbinderlære, blev svend 1882 og arbejdede som svend både her hjemme og 1883-86 i Paris, Zürich, Rom og München, samtidig med at han videreuddannede sig på fagskoler og tekniske skoler. 1892 etablerede han sig som bogbindermester i Sværtegade 3 i København og skabte sig hastigt et ry som Danmarks kyndigste og kunstnerisk mest originale bogbinder.
På flere områder leverede Kyster et modspil til tidens tendens til standardisering og industrialisering. Han indførte bl.a. håndgjort, marmoreret papir til afløsning for det maskinfremstillede. Han indledte samarbejder med sin samtids – skønvirketidens – fremragende kunsthåndværkere og designere, især Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Blandt hans værker kan nævnes hans indbinding af Grundloven 1915 i rødt maroquin med guldtryk (i Rigsarkivet og på Christiansborg). Knud Rasmussens bøger om Grønland indbandt Kyster på original vis i sælskind udformet med inspiration fra eskimoisk perlebroderi. Indtil 1958 var det danske kørekort placeret i en voksdugsmappe, som var Kysters værk. Han er repræsenteret i Det danske Kunstindustrimuseum og i adskillige udenlandske kunstindustrimuseer, og hans bøger dukker også jævnligt op i danske antikvariater.
Kyster blev fast konsulent for mange store bogsamlere og havde et væld af tillidsposter. Han underviste på Fagskolen for Boghåndværk og var i bestyrelsen for denne samt for Forening for Boghaandværk, var i bestyrelsen for Foreningen for Kunsthåndværk og Teknologisk Institut samt formand for Københavns Bogbinderlavs voldgiftsret og æresret. Han var desuden medlem af Industriforeningens repræsentantskab og modtog Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværks medalje for fremme af håndværk og industri i Danmark. I 1930 blev han Ridder af Dannebrog.
Anker Kyster skrev også forskellige artikler om sit fags historie, bl.a. om spejlbindene fra Holbergs tid (i Aarbog for Bogvenner, II; 1918), Om Indbinding af Bøger (1920-35), Ex-libris tegnede af Th. Bindesbøll (1917) og i samarbejde med Sofus Larsen Danish Eighteenth Century Bindings (1931). 1938 udkom Book-bindings in the Public Collections of Denmark. Vol. I.: The Royal Library, Copenhagen".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 27.6.2025 kl. 17:18 ・ Annonce-ID: 11398903