Billedgalleri
Når vi ånder i takt Om at fortælle historier og hvorfor det er så vigtigt
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Hardback udgave fra 2023 af Niels Hausgaard og Dorthe Løwendahl Bomann i perfekt stand, som helt ny bog.
Om Bogen:
Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker Niels Hausgaard, hvordan vi har fortalt historier til hinanden, siden vi sad om lejrbålet for 350.000 år siden, hvorfor nogle historier er bedre end andre, og hvad de betyder for os som individer og i en større sammenhæng. Og det er ikke så lidt, skulle de hilse at sige.
Historiefortælling har haft en særlig betydning for Niels Hausgaard, lige siden han lå under spisebordet og lyttede til en langsom rumlen af voksne stemmer i sit barndomshjem. Han samler på dem og giver dem videre. Som en af landets mest populære entertainere har han gennem et halvt århundrede fortalt om stort og småt og mangt og meget fra Hirtshals til København. Altid på sin helt egen facon med skarpe betragtninger, satire og underspillet komik, når han beskriver mennesker eller vores samfund, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.
Det samme gør sig gældende i denne bog, der dykker ned i spændende videnskab om historiefortælling, mens Niels Hausgaard med udgangspunkt i sit liv og virke sætter ord på, hvordan historier har spillet en uundværlig rolle for ham. Samtidig ligger det ham på sinde, at vi ikke må glemme at dele historier med hinanden i en verden fuld af skærme, støj, sociale medier og tv-serier ad libitum. Som han skriver: "Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid, så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt."
Bogen kan sendes til købers nærmeste GLS pakkeshop mod betaling
standard fragt for 1-3 normal bøger er 42,-
Gratis fragt ved køb af alm. bøger over 250,-
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 26.6.2025 kl. 01:56 ・ Annonce-ID: 11325218