Billedgalleri
Modne damer søger nyt/nye hjem
Varebeskrivelse
Alder: 4 år og ældre
To voksne hunde omplaceres, sammen eller hver for sig.
Lili er Shih Tzu og bliver 12år om en uges tid.
Malena (Malli) er Shih Tzu /Malteser blanding og 7 år gammel.
De to damer kom fra Kroatien med deres ejer for 4 år siden. Tidligere i år blev ejeren syg, og tøserne kom først til et barnebarn, så til en familie der desværre ikke kunne beholde dem, og landede så hos mig. Meget info forsvandt desværre i de hurtige flytninger.
Jeg ser to dejlige damer, som ikke har oplevet super meget, men møder verden med nysgerrighed. Hos mig har de lært høns, marsvin og katte at kende. De har uden problemer været alene hjemme op til 6 timer. De har ingen problemer med børn. De hopper villigt selv i bilen. Der er ingen kendte helbredsproblemer. På nuværende tidspunkt er de begge klippet.
Malli bliver generelt meget ivrig når hun møder nye ting, og kan godt virke voldsom i sin iver - jeg tænker at hun mangler erfaring i at møde nye ting på en mere afbalanceret måde. Hun knytter sig rigtig meget til sit primære menneske, går i hælene, skal være med i alting, og brokker sig hvis man lukker døre eller på anden måde adskiller hende fra kontakt. Lidt en bulderbasse, og man er aldrig i tvivl om hvad hun mener om tingene. Hun vil elske at komme ud til nogen hvor hun kan få lov til at udforske og opleve en masse, med den støtte og guide'ning hun har brug for.
Lili er langt mere afdæmpet, hun observerer og vurderer først, men kan godt lade sig rive med, hvis Malli sætter tempoet. Lili har muligvis været på internat i Kroatien en periode, og vender mere "indad". Jeg oplever hende som sværere at læse og bygge relation med - besværliggjort af at Malli kommer væltende og vil være centrum. Jeg tænker at Lili kan have stor glæde af at komme til et hjem hvor hun har mulighed for at være ene fokus for sit menneske, i hvert fald i perioder. Hvor hun uforstyrret kan bygge relation, tryghed, og få den omsorg hun har brug for. Måske betyder det eneste hund i huset, måske flere voksne så der kan deles op.
De to er vant til at have hinanden, men føles ikke super knyttet til eller afhængige af hinanden. Jeg ved af gode grunde ikke hvordan en evt. adskillelse vil påvirke deres evne til at være alene hjemme ol. Jeg er åben for at de finder nyt hjem både sammen og hver for sig, så længe der er øje for deres meget forskellige temperamenter og behov.
Udstyr af forskellig art, fx halsbånd, seler, liner, kobling til bilens selesystem, tæpper, børste, shampoo, skåle; kan følge med efter ønske.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.6.2025 kl. 17:58 ・ Annonce-ID: 11317907