Billedgalleri
(1/7)
Politiken Historie - 6 forskellige numre
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Flot stand!
Stalin og Putin
Blodigt herredømme
Det føles lidt voldsomt at smide Stalin-kortet. Og nok kan Ruslands præsident, Vladimir Putin, trods sin brutalitet næppe måle sig med den gamle sovjetdiktator, der havde mange millioner menneskeliv på samvittigheden, da han i 1953 takkede af.
Alligevel står det klart, at Putin bygger sine geopolitiske principper på arvegods, der går helt tilbage til tiden før Anden Verdenskrigs udbrud i Europa.
I denne udgave af Politiken Historie beskriver historiker og cand.mag. i Østeuropastudier Vibe Termansen, hvad hun ser som en lige linje mellem Molotov-Ribbentrop-pagten fra 1939 og den aktuelle krig i Ukraine. Kodeordet er ’interessesfære’, og linjen begynder med invasionen af Polen og Finland i 1939 og går over den sovjetiske invasion af DDR under Juniopstanden i 1953, den blodige opstand i Ungarn i 1956 samt Foråret i Prag i Tjekkoslovakiet i 1968. Ved alle disse invasioner har lederne i Moskva følt sig berettiget til at bruge militær magt for at gennemtvinge deres vilje i andre lande. I disse år er det så Ukraine, der står for skud, men også Tjetjenien og Georgien har mærket tankegangen efter Sovjets fald.
I øvrigt prøver vi i denne udgave noget nyt på Politiken Historie. I stedet for at bringe en række temaartikler af forskellige skribenter lader vi denne gang Vibe Termansen folde sin historie ud på hele 30 sider. Dermed bringer vi én hovedhistorie og går endnu mere i dybden med et emne, end vi før har gjort.
Foruden det store tema om Putins og Stalins geopolitik bringer vi bl.a. historien om en række danskere i amerikansk uniform under Første Verdenskrig og en ny tolkning af omstændighederne omkring Valdemar Atterdags blodige erobring af Gotland i 1361. Og så kan du opleve en dansk øjenvidneskildring af den russiske revolution i 1917.
God læselyst.
Valdemar den Store
Valdemar den Store
uden rød-hvide farver
Den danske middelalder er smykket med stærke rød-hvide farver, og den fælles fortælling om perioden fra 1000-tallet frem til reformationen i 1500-tallet bærer tydeligt præg af at være blevet formuleret i 1800-tallet. Dette århundrede var den nationale vækkelses tid, og netop i de år gjorde historikerne en stor indsats for at granske de kilder til den danske middelalder, der kunne belyse en særlig dansk nationalkarakter.
Derfor er en konge som Valdemar den Store (1131-1182), der centraliserede magten i Danmark, blevet skildret som en ægte nationalhelt – og det endda årtier før Dannebrog (vistnok) faldt ned fra himlen.
Men denne opfattelse kunne nok trænge til en nuancering.
I den sidste halvdel af 1100-tallet var det i lige så høj grad kirken med ærkebiskop Eskil i spidsen, der kæmpede for at give de nordiske riger selvbestemmelse, ikke ud fra nationale årsager, men fordi kirkens uafhængighed skulle sikres. Valdemar den Store støttede sig til gengæld til udenlandske allierede og underkastede sig den tysk-romerske kejser for at sikre sin plads på tronen. De omstændigheder er gennem årene blevet overset, fordi de passede dårligt ind i synet på den danske kongerække og i den danske selvforståelse generelt.
Nu bringer vi orden i sagerne, og i denne udgave af Politiken Historie vrister vi Valdemar den Store fri af nationalromantikken og sætter kongen og hans tid i international kontekst. Vi kommer rundt om de mange alliancer, forbindelsen til Kyiv-riget, tidens kulturelle strømninger og den romerskkatolske kirkes fremtrædende rolle.
Denne gang byder vi desuden blandt andet på beskrivelsen af det fascistiske Italiens omklamring af fodbolden i 1938 og på den interessante kulturhistorie om noget så banalt som flyverdragten, og så fortæller vi den dramatiske historie om nytårschampagnens vej fra obskur problemvin til verdens-brand.
God læselyst.
Russisk imperialisme
Tema: Imperiedrømme i 2022? Rusland lever i fortiden
Det tog landene i Vesteuropa flere hundrede år at erkende, at fred nu engang er bedre end krig, og at sikkerhed og velstand er at foretrække frem for storhed og lidelse. Igen og igen blev kontinentet sølet til i blod for at flytte grænser, indtil de to ødelæggende verdenskrige i det 20. århundrede gjorde os klogere, og vi begyndte at samarbejde frem for at bekrige hinanden.
I Rusland har man ganske tydeligt endnu ikke lært lektien. Her drømmer man om med vold at genetablere tsarernes gamle imperium og igen vinde kontrol over de tidligere sovjetrepublikker.
Efter passivt og forbavset at have set til, mens krigen i Georgien rasede i 2008, ved annekteringen af Krim i 2014 og de senere års ulmende konflikt i det østlige Ukraine, har Vesten i 2022 endelig forstået, at Rusland er et land, hvor man lever i en anden tid, end vi andre gør. En tid, hvor nationerne befinder sig i en evig kamp med hinanden for overlevelse. Måtte de snart komme over det.
I denne udgave af Politiken Historie ser vi på temasiderne nærmere på den russiske imperialisme og fokuserer naturligvis især på dens betydning for Ukraine – et land, som den ene gang efter den anden har kæmpet for at slippe ud af Kremls kløer og nu gør det igen.
Den kamp udspiller sig også i udlægningen af fortiden. Her på Politiken Historie har vi allerede flere gange skildret Putins mildt sagt problematiske tilgang til sit lands historie, og det har efter den russiske invasion af Ukraine affødt en debat om også vores forståelse af Østeuropas historie. For har den russiske fortælling smittet af på vores? Det har den nok, og det søger vi at råde bod på denne gang.
Læs også historien om de danske kanonkvinder, der omkring 1900 kastede sig ind i forsvarssagen, om SAS’ storhed og fald samt om 1400-tallets kinesiske ekspeditioner, der kunne være kommet de europæiske opdagelsesrejsende i forkøbet. God læselyst.
Homoseksualitetens historie (Forbudt kærlighed)
Homoseksualiteten ud af skabet og ind i historien
Historie er andet end konger og krig, og denne gang dykker Politiken Historie ned i de seksuelle minoriteters kamp for frigørelse, accept og ligestilling i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem.
Homoseksualitet eksisterede naturligvis før det moderne gennembrud. Men det var på denne tid, lægevidenskaben begyndte at interessere sig for emnet og forsøgte at definere fænomenet.
Dette var muligt, fordi der også på denne tid var mennesker, der mod alle odds turde stå ved, at de følte sig tiltrukket af personer af samme køn som dem selv. Blandt andre embedsmanden og statsministersønnen Poul Andræ, hvis breve og dagbøger giver et unikt indblik i et homoseksuelt menneskes tankeverden på et tidspunkt, hvor det var så godt som umuligt at leve et normalt liv, hvis ikke man tilpassede sig samfundets strikse normer.
Temaet stiller også skarpt på 1900-tallets kamp for seksuel ligestilling. For hvad var mest effektivt? Den umiddelbare efterkrigstids pragmatiske tilgang eller ungdomsoprørets konfrontatoriske aktivisme? Spørgsmålet står åbent, men overvejelserne leder automatisk tankerne hen på vor tids konflikter inden for queerdebatten.
Man kan indvende, at temaets inddeling i ’heteroseksuelle’, ’bøsser’ og ’lesbiske’ er dybt bedaget, og det er sandt, at det på den seksuelle frigørelses frontlinje i dag ikke handler om, om man er homoseksuel eller ej. Nu handler det nærmere om at hæve sig over faste kategorier og finde sin helt egen seksuelle og kønsmæssige identitet.
Men så meget desto større grund er der til at riste en rune over homoseksualitetens historie herhjemme. Det er en fascinerende fortælling om fordomme, famlende videnskab og stort mod. Derudover byder vi på artikler om danske sømænd, der endte som slaver i Nordafrika, letsindige fynske modstandsfolk og andre spændende sager. God læselyst.
Den udemokratiske grundlov
Den nationale selvforståelse korrigeret
Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati.
Overgangen var nemlig hverken hurtig eller fredelig. Den varede mange årtier og var præget af politisk uro og voldelige sammenstød, og de blodige slagmarker, som kendetegnede de to slesvigske krige, er også en del af historien om transitionen fra enevældig helstat til demokratisk nationalstat.
De fleste vil nok være enige i, at grundloven i 1849, som gav blot 15 procent af danskerne politisk medindflydelse, ikke gjorde Danmark til et fuldt udviklet demokrati. Men i temaets åbningsartikel bringer skribenten René Karpantschof denne anke et skridt videre. Han ser grundloven af 1849 som et decideret værn mod et ægte demokratisk samfund med deltagelse af de bredere samfundslag.
Vi sætter også fokus på de samfundskræfter, der i årene efter grundlovens indførelse kæmpede for indflydelse. Dem, der i 1848 ønskede at give langt flere borgere politiske rettigheder, kvindernes lange vej til optagelse i det demokratiske fællesskab og Folketingets bitre magtkampe mod kongen og Landstinget.
Artiklerne skulle gerne nuancere vores blik på udviklingen af det danske folkestyre. Danmark blev ikke med et trylleslag og i fredelig overensstemmelse mellem konge og folk det demokrati, vi kender i dag. Vejen var lang og ujævn.
Foruden artikler om dette tema kan man læse den fascinerende historie om en af modstandskampens oversete kvinder, om Tyrkiets historiske vaklen mellem Vesten og Rusland og antik litteraturforstoppelse. God læselyst.
Verden vælter
Alting kan pludselig ramle. Så vær beredt.
Katastrofeberedskab er dyrt, så når krisen ikke synes overhængende, kan det være fristende at spare og slække. Men prisen kan blive høj. Det så vi i 2020, da corona væltede verden. »Helt fra starten af pandemien var det tydeligt at se, at alle europæiske lande manglede værnemidler«, som direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbeth Zilmer-Johns, sagde det, da hun et år efter indviede et nyt nødlager med små 30 mio. mundbind og 100 mio. beskyttelseshandsker. Afslutningen på den kolde krig havde fået Danmark til at slække på sikkerheden, og vi var derfor dårligere rustet end ønskeligt, da pandemien ramte.
I denne udgave af Politiken Historie ser vi på forskellige tiders katastrofebevidsthed – og mangel på samme. Når verden vælter, bliver vi nødt til at tro på, at nogen griber os. Og uanset, hvor livsomvæltende og meningsløs en katastrofe synes at have været, lærer vi som regel noget af den. Blandt andet vendte Danmarks måske voldsomste naturkatastrofer op og ned på livet for folk ved Limfjorden og Vesterhavet, hvor man omkring 1900 begyndte at sikre kysten. Vi undersøger den danske karantænestrategi, som den har taget sig ud, når pandemier har ramt København. Endelig skriver vi om den kolde krigs frygt for en atomkatastrofe og om, hvordan det danske civilberedskab efter den kolde krig udviklede sig. Historierne kan minde os om, at tingene pludselig kan forandre sig radikalt, og at det kan være hensigtsmæssigt at ihukomme det gamle spejdermotto: Vær beredt.
Bemærk: Knappen til at vise den fulde beskrivelse har kun en visuel effekt.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 25.6.2025 kl. 11:25 ・ Annonce-ID: 11300038
