Billedgalleri
Luna søger udstationeringsfamilie
Varebeskrivelse
Alder: 1 år
Vi har efterhånden i lidt tid gået og overvejet at finde den helt rette udstationeringsfamilie til vores allerskønneste langstockhårede tyske schæfertæve (med stamtavle), Luna, omend den helt rette familie findes.
Luna er den absolut skønneste, mildeste, blideste, nemmeste, lille pige, vi nogensinde har mødt. Og når hun er indendørs, lægger hun sig blot ned og slapper af. Vi motionerer hende dog også afsindigt godt med timevis af gåture dagligt - dog er Luna på ingen måde en højaktiv schæfer, og hun trasker ofte blot lidt træt efter en halvvejs på turen. Det absolut eneste men vi kan sige om Luna er, at hun har været en smule nervøs omkring dét at møde nye mennesker. Dog er det noget, vi lige så stille arbejder med, at fremgangen kommer helt af sig selv, idet vi blot afholder fremmede mennesker fra at interagere med hende, hvilket har udvist så afsindigt store fremskridt, og vi oplever det reelt set ikke på vores daglige ture længere.
Idet Luna er født og opvokset med andre hunde, føler vi, at det at have en eller flere hundevenner i hverdagen i høj grad kunne styrke hendes selvtillid og bringe hende endnu længere, end hun ville komme på egen pote. Samtidig er det vigtigt for os, at hun kommer ud et sted, hvor hun får god plads - eventuelt med store landområder eller en stor grund, så hun vil kunne modtage fysisk stimuli uden nødvendigvis altid at skulle ud på gåture.
Til trods for, at Luna absolut kampelsker vores 8 årige søn, så vil vi på det allerkraftigste anbefale, at hun ikke kommer ud til en familie med børn, idet børn også er lig legeaftaler - og det kan være en smule svært at træne selvtillid med en hund, imens huset er fyldt med fremmede mennesker på ugentlig eller daglig basis. Samtidig ville det være en stor fordel, omend man som familie besidder erfaring og forståelse for at træne med hunde. Ikke at der er meget at skulle arbejde med - men har man omvendt ikke den helt rette forståelse, kan det også bare hurtigt gå den forkerte vej i stedet.
Skulle du/I derfor føle, at I ville kunne give Luna den helt rette familie, så hører vi bare så hjertens gerne tilbage. Vi ser meget gerne, at vi modtager skriftlige henvendelser, dog kan der blot skrives og aftale tid til en telefonisk samtale for videre uddybelse eller eventuelle spørgsmål.
De allervenligste hilsner
Luna & familie.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 23.6.2025 kl. 12:11 ・ Annonce-ID: 11235782