
Billedgalleri
Original Panama hat i toquilla strå
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Størrelse: 60 og større
Farve: Beige
Dette er den ægte Panama hat, håndlavet i Ecuador i toquila strå.
Den hedder Panama hat, selvom de oprindeligt er fra Ecuador. For nået over 100 år siden, da Panama kanalen blev bygget, brugte mange af arbejderne en stråhat. Den blev til Panama hatten, selvom strået den laves af vokser i Ecuador.
Se en længere beskrivelse:
Den burde naturligvis hedde Ecuador Hatten. Årsagen til navnet er imidlertid, at hatten lanceredes omkring den tid, hvor Panama Kanalen lige var blevet åbnet. Datidens sømænd, der sejlede igennem kanalen, var meget fascineret af bønderne, der arbejdede i markerne på bredden af kanalen. De hilste altid på skibene ved at kippe med deres stråhatte, når skibene sejlede igennem kanalen. Derfor blev denne karakteristiske hat kaldt for Panama Hatten.
Fra strå til hat
Traditionen tro skal toquillapalmens modne strå høstes, lige før solen står op. På denne måde bevarer fibrene deres smidighed, og man kan forsigtigt spalte hvert strå og udtage den fine hvide kernestilk, som er det egentlige råmateriale.
I løbet af de ganske få timer hver nat, høsten står på, bliver hvert et strå på de enkelte palmer meget nøje gennemgået. Man går kun efter de alleryngste, da disse er de mest eftertragtede grundet deres farve og ikke mindst smidighed.
Straks efter at strået er høstet, skæres stilken igennem på langs i ganske fine strimler. Denne del af processen kræver ikke kun præcision, men også stor erfaring og er mindst ligeså vigtig som den endelige fletning, idet jo tættere de enkelte strimler har vokset på toquillapalmen i forhold til hinanden, desto finere bliver den færdige Panama Hat.
Hver en høstet stilk giver omtrent en håndfuld strimler. Disse foldes straks, hvorefter de med stor forsigtighed lægges i høsterens medbragte kurv for at bevare deres smidighed. Når høsten er vel overstået, bliver alle strimler kogt og renset, hvorefter de hænges til tørre i den tropiske sol.
Under tørringsprocessen begynder de lange strimler at krølle i længderetningen og bliver nærmest cylinderformede. Det allersidste trin er nu at lade strimlerne suge nattefugt til sig, hvorved man får de såkaldte paja toquillas; de færdige strå man kan flette med.
Mindre end 48 timer efter høsten har fundet sted fragtes bundterne af paja toquillas til den nærmeste by, hvor de straks sælges til enten hattemagere eller grossister.
Det tager mange år at lære fletningens ædle håndværk, der som regel går i arv i familien fra generation til generation, men så kan en dygtig hattemager også flette en Panama Hat på mindre end 30 minutter.
https://tibberuphoekeren.dk/hvorfor-hedder-en-panama-hat-panama-hat/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 22.6.2025 kl. 15:22 ・ Annonce-ID: 11218262