Billedgalleri
Bruce søger nyt og kærligt hjem
Varebeskrivelse
Alder: 3 år
Det er med tungt hjerte, at vi er nødt til at finde et nyt hjem til vores elskede kat, Bruce – eller Basse, som han kaldes til daglig. På grund af en ny boligsituation har ingen af os desværre mulighed for at tage ham med videre, og vi leder derfor efter en kærlig familie, et roligt par eller en enlig person, som har lyst til at give ham et trygt og blivende hjem.
Bruce er næsten 4 år gammel og blev adopteret fra Inges Kattehjem i december 2021, da han var omkring 12–13 uger gammel. Han har boet både i lejlighed og i hus og har ikke været fritløbende udekat, men har elsket at gå ud i haven, når døren har stået åben om sommeren.
Han er en utrolig kælen og tryghedssøgende kat, der gerne sover i sengen om natten, følger med rundt i hjemmet, og lægger sig til rette på sofaen eller kontoret, når man arbejder hjemmefra. Han knytter sig tæt til sine mennesker og nyder ro og nærvær.
Bruce er ikke vokset op med børn og bliver let skræmt af mange nye mennesker og høje lyde. Han gemmer sig, hvis der er larmende gæster, men kommer hurtigt frem igen, når der er ro omkring ham. Han har aldrig vist tegn på aggressiv adfærd.
Han spiser Royal Canin tørkost ad libitum og får af og til vådfoder som snack – han er ikke kræsen og har generelt en sund appetit. Han er renlig, bruger kattebakken uden problemer og er god til at holde sig selv ren.
Bruce blev kastreret og vaccineret i forbindelse med adoptionen, og han har heldigvis ikke haft behov for dyrlægebesøg siden.
Vi ønsker os allermest et roligt og kærligt hjem til Bruce, hvor han kan få den opmærksomhed og tryghed, han trives bedst med. Hvis du føler, at du kunne være den rette til at give ham et nyt kapitel i livet, så tøv ikke med at kontakte os – vi fortæller meget gerne mere om ham.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 19.6.2025 kl. 18:10 ・ Annonce-ID: 11149653