Billedgalleri
Letvægts kørestol (Mobilex Dolphin)
Varebeskrivelse
Stand: Som ny - ingen synlige brugsspor
Sammenklappelig kørestol – ideel til transport og udendørsbrug.
Brugt meget få gange. Nypris kr. 4.995 (august 2024)
Heldækkende regnslag medfølger – er aldrig brugt. Nypris kr. 549 (august 2024)
Beskrivelse
Sammenklappelig kørestol i aluminium/stål. Den lave vægt gør det nemt for en hjælper at manøvrere kørestolen. Der er desuden en trædepedal, så man nemmere kommer over f.eks. en kantsten.
Skubbehåndtagene kan nemt indstilles i højden fra 97 til 104 cm. Det er en fordel, hvis der er flere forskellige, der skal skubbe kørestolen.
For at give den bedst mulige komfort er det muligt at justere højden på armlænene. Begge armlæn kan desuden klappes bagover. Det er særligt en fordel, hvis brugeren skal flytte sig fra en seng eller en almindelig stol til kørestolen, da det så kan gøres sidelæns. Når armlænet klappes bagover, kan det også hægtes helt af kørestolen.
Det er let at klappe kørestolen sammen. De store baghjul – der er monteret med punkterfri dæk - har en klik-lås, så de kan nemt kan tages af kørestolen. Dermed bliver det endnu lettere at pakke kørestolen sammen, og den kan være i langt de fleste personbilers bagagerum. Ben-støtterne kan også nemt afmonteres.
Kørestolens pude er forberedt til at blive gjort kortere, hvis man ønsker en mindre sædedybde. Derfor stikker puden lidt udover sædet som standard. I selve skumpuden er der lavet riller, så den er nem at afkorte. Det er blot at tage betrækket af, afkorte puden og sætte betrækket på igen.
Der medfølger et blåt regnslag med ærmer, hætte – og som også dækker benene. Det har udskæringer til kørestolens skubbehåndtag og reflekser på. Regnslaget har en gennemgående lynlås, som nemt kan betjenes både indefra og udefra. Det er endvidere udstyret med en praktisk inderlomme og har et let lyst inderstof med net-struktur.
Kørestolens mål mv:
Siddebredde: 44 cm
Siddehøjde: 48 cm
Siddedybde: 44 cm
Totalbredde: 64,3 cm
Højde på håndtag: 97-104 cm
Vægt: 15,9 kg
Maks. brugervægt: 150 kg
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 18.6.2025 kl. 18:27 ・ Annonce-ID: 11126229