Billedgalleri
Gibson Les Paul Standard 2008 - Wine red
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Guitartype: Elektriske guitarer
Alhøj for en pølle!
2008 var ikke nødvendigvis en årgang, der stjal overskrifter i sin egen tid, men næsten to årtier senere fremstår denne Gibson Les Paul Standard 2008 som et pragteksempel på, at det alligevel ikke kun var champagne, der havde et stort år i 08.
Allerede i glasset afslører guitaren sin alder med en dyb granatrød farve og lette nuancer i den flammede top. Duften er kompleks og dragende med modne brombær, tørrede roser, saddelmagerværksted og et strejf af røvsved fra en roadie, som har været med Metallica på tour som afløser i tre dage i 1984. Her er virkelig noget at komme efter.
Balancen er imponerende. De 4,2 kg. er perfekt fordelt. Syren er stadig levende og giver en elegant friskhed, mens de tertiære noter smelter sammen i en silkeblød tekstur.
Et sæt Seymour Duncan Pearly Gates udgør hjertet i den distinkte og varme smag med noter af mørk chokolade, mokka og en let mineralitet, der vidner om træets terroir.
Den slanke 60’er-halsprofil giver oplevelsen et moderne strejf.
Denne Les Paul 2008 er med andre ord en guitar i sin prime - moden, men langt fra træt.
Perfekt til en aften, hvor man virkelig vil forkæle sig selv eller sine gæster.
Velegnet til en saftig rib-eye eller en vellagret comté!
For at modvirke urenheder i smagen har den været en tur omkring Hansen og er blevet malet invortes med afskærmende grafit.
Jeg har selv købt den i Aage i 2008 i Odense - og jeg har været enormt glad for den. Men rødvin blev bare aldrig min favorit. Jeg har erkendt, at jeg er champagnepige.
Af samme årsag er den ikke synderligt slidt.
Men hvorfor så sælge den?
Fordi jeg foretrækker tele-formen og spiller på en Hansen G-Tone, når jeg får trang til at pølle.
Den hænger således bare i våbenskabet og venter på, at nogen med bedre smag end mig vil
slynge den rundt i glasset og sætte pris på dens storhed.
Den kommer i sin oprindelige sorte Gibson-hardcase, som er beslået med det fineste skind fra daggamle alligatorer og foret med en pels så hvid og blød, at man godt kan leve med, at det kostede 34 babysæler livet på mest brutale vis.
Bytte har ingen interesse - og prisen er lige så fast som en brolæggers håndtryk.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 17.6.2025 kl. 18:12 ・ Annonce-ID: 11098427