Billedgalleri
Kirker - Jacob Kornerup 1825-1913 (signeret og med hilsen fra forfatteren)
Varebeskrivelse
4. hæfter:
Fulde titler: "Salling kirke ved Løgstør" (Årbøger F. N. oldkundskab og historie 1867) -
"Storeheddinge kirkes alder og tidligere form" (Årbøger F. N. oldkundskab og historie 1867 - signeret og med hilsen til A. Kabell fra Jacob Kornerup) -
"Gamle Danske Landsbykirker med tvillingetårne" (Årbøger F. N. oldkundskab og historie 1869)
Sjalm Hvides slægts grave og skjoldmærker i Sorø kirke" (Årbøger F. N. oldkundskab og historie 1877) - signeret tll Bugge og med hilsen fra J. Kornerup:
1. udgave og 1. oplag:
Pæn stand (hæfterne er fra 1867/1869/1877): Indbundet i rødt hellærred - tresidet pyntesnit - 21 + 14 + 34 + 58 sider - illustreret med tryk og tegninger + raderinger af + M. Petersen - bogen har tilhørt Paul Sørensen hvis exlibris er indsat (se længere nede) - Paul Sørensen har også lavet sin egen indholdsfortegnelse over de fire hæfter (se foto 6.) - 14,5x22 cm - Thieles Bogtrykkeri 1867/1869/1877.
Prisen er fast.
Beskrivelse:
"I 1800-tallets Danmark opstod interessen for at genfinde den danske kulturarv. I danske kirker begyndte man derfor at afdække og restaurere de middelalderlige kalkmalerier, som i århundrederne efter Reformation var blevet kalket over.
Jacob Kornerup var tidens førende restaurator og ekspert. Det er især takket være hans pionérindsats, at vi i dag kan se mange kalkmalerier pryde væggene i de danske kirker.
Mellem år 1862 og 1901 afdækkede og restaurerede han i samarbejde med Nationalmuseet kalkmalerier i ca. 80 forskellige kirker. Fundene blev dokumenteret i detaljerede akvareller, som nu er bevaret på Antikvarisk Topografisk-Arkiv på Nationalmuseet, og hvoraf enkelte vises i udstillingen.
Kornerup havde en stærk tilknytning til Nationalmuseet, og udstillingen omhandler bl.a. også hans virke som tegner og arkæolog. Han var en mand af mange talenter, og samtidig også en person der var elsket af de mennesker, som mødte ham. Udstillingen fortæller derfor også meget kort om mennesket Kornerup, hans livshistorie, samt hans stærke tilknytning til Roskilde hvor han boede hele sit liv".
Trykker:
"Julius Magnus Petersen (skrev sig senere Julius Magnus-Petersen; født 4. september 1827 i København, død 1. februar 1917 sammesteds) var en dansk kobberstikker og kunstarkæolog, Julius Magnus Petersen gennemgik Kunstakademiets skoler, erhvervede to mindre og en stor sølvmedalje og var 1857-1864 lærer ved Kunstakademiets første figurtegneskole. Tidlig vaktes hans interesse for de danske museer og biblioteker, og i en ung alder knyttedes han til disse som tegner og, efter at han havde lært sig at stikke i kobber og radere, som kobberstikker. Han tegnede og udførte, som oftest alene, alle illustrationerne til en række værker af vidt forskellig art . Til Videnskabernes Selskabs skrifter graverede han tavler med numismatiske og naturhistoriske billeder, ligeså til den svenske lærde Retzius' værker, og til det store engelske tidsskrift Archaeologia. Blandt hans raderinger må særlig mærkes en suite af omkring 30 portrætter af kendte danske mænd.
Særlig har dog hans arbejde været knyttet til Museet for nordiske Oldsager og til de store runeværker. Allerede 1845 knyttedes han til museet, og der foreligger fra hans hånd en utallig mængde sikkert og smagfuldt udførte tegninger af arkæologisk indhold. Tavlerne til George Stephens', P.G. Thorsens og Ludvig Wimmers runeværker skyldes ham, og hans arbejder på dette område udmærker sig ved den største nøjagtighed og sikkerhed.
I museets tjeneste virkede han tillige som fortrinlig medarbejder ved undersøgelser af kirker og kirkelige genstande samt i de senere år som konservator af altertavler, prædikestole og epitafier. Blandt de af ham restaurerede altertavler skal særlig fremhæves Claus Bergs i Sankt Knuds Kirke, Odense, Søndersogns Kirke i Viborg, altertavlerne i Århus Domkirke, i Kolding osv.
Endelig har han medvirket ved restaureringen af kalkmalerierne i de danske middelalderlige kirker, og denne side af hans virksomhed fremkaldte hans store, af talrige afbildninger ledsagede værk: Kalkmalerier i Danmark (1895), som er det første værk om danske kalkmalerier. Hans kendskab til mindesmærkerne blev udvidet ved talrige rejser i ind- og udland, særlig i de skånske provinser og i hertugdømmerne (Slesvig og Holsten), fra hvilke han har hjembragt store suiter af tegninger, som opbevares på Nationalmuseet.
I hans tid var 'forebedrende restaureringer' moderne, begrebet 'kildekritik' var ikke slået igennem endnu. Her var han helt parallel til kollegaen Jacob Kornerup (1825-1913), så fx heraldiske detaljer i deres restaurerede kalkmalerier, skal man ikke hænge sig i.bror til arkitekt Vilhelm Petersen".
Paul Sørensen 1906-1973:
"Poul Sørensen blev student 1924 fra Århus katedralskole og studerede en tid retsvidenskab men måtte på grund af sygdom opgive studiet. 1928 slog han ind på en journalistisk løbebane, først ved Folkets Avis, derefter ved Politiken indtil 1942, siden 1941 som kronikør ved Ekstrabladet, 1945– 46 som medarbejder ved Morgenbladet, 1949–50 ved Berlingske Aftenavis, spredt medarbejderskab ved andre blade og tidsskrifter, således ved Svikmøllen siden 1928. Han var redaktør af tidsskriftet Akademikeren 1933–34, Lyngby Folkeblad 1943–44 og Muldvarpen 1945–47; i redaktionen for tidsskriftet Notabene 1944. Ligeledes 1928 debuterede Sørensen som revyforfatter og han leverede tekster bl.a. til de sidste Co-Optimistrevyer, de syv første Cirkusrevyer (1935–46), flere Hornbæk- og Dagmarrevyer og en lang række revyer på Frederiksberg teater, Apolloteatret og andre scener. Som journalist på Politiken skrev han aktuelle og satiriske indfald til rubrikken "At tænke sig -", ligesom han forfattede tekster til tegneren Axel Ingvars populære serier, Magasin Madsen, Prins Pilfinger og Tjavs.
Desuden har Sørensen med stor dygtighed oversat en lang række udenlandske værker, især engelske og amerikanske skuespil; hans fordanskninger af Henirich Heines kærlighedsdigte (1962) og moderne amerikansk lyrik (1965) er uovertrufne. Allerede 1919 blev Sørensens første digt trykt (Aarhus-posten) men først med mange års journalistiske døgnvers og revyviser bag sig debuterede han 1940 med et lyrikbind der bar den både selvironiske og selvbevidste titel Poul Sørensen. En Bog paa Vers. I kritiske og slagfærdige strofer afvises den idylliske naturpoesi til fordel for en samtidsbevidst, engageret holdning der udmøntes i en række tankedigte præget af en stejl individualisme og en skepsis mod enhver ensretning og trivialisering af menneskelivet. Sørensens samtidsengagement og evne til at skrive spidst pointerede vers viste sig også i samlingen af kampdigte fra besætteisen, April i Danmark. 1942, der blev forbudt af censuren men udbredt illegalt og udsendt i ny, forøget udgave 1945. Bogen – et digterisk tidsdokument af betydning der også udkom i Sverige og England – er karakteristisk for Sørensens på én gang stridbare sind og dybfølte fædrelandskærlighed der også kommer til udtryk i den lyriske skildring af et år under besættelsen, Det danske Aar, 1946.
Sørensens pessimisme fik sin mest gribende udformning i samlingerne Europasange, 1947 og Vintervers, 1956. Satiren er her afløst af bitter ironi og trodsen af en nærmest kynisk desillusion. I lyset af efterkrigstidens nye truende katastrofer bryder en erkendelse af menneskenes glemsomhed frem, en erkendelse af at krigens lidelser og dens ofre synes at have været forgæves. Denne tragiske opdagelse sættes i en religiøs ramme i de tolv bibelske monologer, Før Golgata og efter, 1950. Deres inderlighed og overlegne sprogkunst genfindes i de passionerede kærlighedsdigte til hustruen, Hjertenskær, 1961, og er overhovedet karakteristisk for store dele af forfatterskabet. Prosaen har Sørensen ikke dyrket meget. Nævnes skal en novelle i Dansk Decameron 1950 og to i antologien Gys og genfærd, 1952. Det var som lyriker Sørensen fremtrådte som en overordentlig sammensat personlighed og modsætningsfyldt kunstner. Hans vrængende misantropi der også træder frem i bindene Barske Børnerim, 1953 (udg. under pseudonymet Poeten), Sørgmuntre gravmonumæler, 1968 og Pessimistens psalmebog, 1971, hvis sorte humor ligger tæt op ad den amerikanske nonsens-digtning, veksler med et stærkt emotionelt forsvar for menneskelivets værdighed og hellighed.
Men altid er Sørensens lyrik kendetegnet af et overlegent teknisk mesterskab. Han beherskede alle former virtuost: epigram, blankvers, frie vers, sonet, vise og limerick (1971 udkom 100 lystige limerikker), og undgik bevidst det banale og sentimentale. Dette gælder også den genre hvori han opnåede den største popularitet, revyvisen og refrainet. Han skrev således med held viser for Osvald Helmuth (Dit Hjerte er i Fare, Andresen!, Konen, Kællingen, Madammen og Molak, Molak, Mak -) og Elga Olga (Solitudevej) der i deres blanding af humor og alvor portrætterer de forsagte og svigtede uden at udlevere dem. Af andre store successer kan nævnes Ih, hvor er det kommunalt og Skibet skal sejle i nat. Gennem disse tekster fremstår Sørensen ikke udelukkende som en kræsen, intellektuel digter men også som visedigter – uhyre produktiv – af betydeligt format".
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.6.2025 kl. 15:51 ・ Annonce-ID: 10853553
