Billedgalleri
Natten før Brylluppet 2DVD
Varebeskrivelse
Instruktør George Cukor.
The Philadelphia Story/Natten før brylluppet.
Katharine Hepburn var i ét og alt en ener. Fra de mærkeligt rektangulære træk til den skærende stemme. Fra arrogante, pigede manér til det let antændelige temperament. Fra det selvironiske vid til den stolte, stejle kvinde-selvstændighed.
Hun genopfandt sig selv i denne klassiske komedie, hvor hun havde sin yndlingsinstruktør George Cukor ved sin side og to af Hollywoods stærkeste leading men over for sig: Cary Grant og James Stewart. Et society-lystspil tindrende fuld af vid og munterhed og siden genindspillet som musical med Grace Kelly, Frank Sinatra og Bing Crosby i High Society (1956)
Cary Grant fik aldrig en Oscar for en rolle. Til gengæld fik man - propfyldt med dårlig samvittighed - travlt med at tildele ham en æres-Oscar den 7. april 1970 for hans samlede virke i Hollywood. Han sagde pænt tak og lovede at værdsætte statuetten til sin død, fordi den kom fra kolleger.
James Stewart opnåede ikonstatus gennem syv årtier for sine roller i flere Hollywood-klassikere som Natten før brylluppet (The Philadelphia Story), Det er herligt at leve (It's a Wonderful Life) og En kvinde skygges (Vertigo). Hans afdæmpede, lidt kejtede charme og hans ranglede type gjorde ham ideel til sympatiske, redelige roller, og han var en af Hollywoods mest elskede stjerner. Han blev nomineret til fem Oscars, og vandt en - for bedste mandlige hovedrolle i for Natten før brylluppet samt en æres-Oscar for sin samlede karriere.
Det er svært at finde en filmkomedie, der er mere velskrevet og mere elegant instrueret end Philadelphia Story. Tracy Lord (Hepburn) er en rig forkælet arving, der skal giftes for anden gang, ikke mindst for at trodse sin ex-ægtemand Dexter (Grant). Tingene udvikler sig naturligvis ander-ledes. Stewart er fortrinlig i en Oscar-vindende rolle som en snagende journalist, men samtlige medvirkende er i absolut topform.
M-G-M 1940 - 2DVD
Danske undertekster.
Som ny!
/sagaklassikere/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.6.2025 kl. 04:23 ・ Annonce-ID: 10833720