Billedgalleri
Cavalier hvalp med særlig charme
Varebeskrivelse
Alder: 5 uger
Der er en dejlig pige ledig fra kærligt stueopdræt. Stella er født med en særlig charme, idet hendes hale er lidt kortere end normalt, og så drejer den til venstre. Jeg kan sende en video, så du selv kan bedømme, om det ikke giver hende det ekstra særlige, for vi er selv vilde med hende <3 Videoen ligger også på min hjemmeside.
Hun har netop været forbi dyrlægen for at blive undersøgt og røntgenfotograferet for at finde ud af, om der er noget alvorligt galt, men hun er sund og rask - hun har bare en halehvirvel, der har en form, der giver det lille sving til venstre. Så nu er vi sikre på, at vi kan tilbyde Stella til den rette familie, som sætter pris på personlighed og charme, og hun sælges til nedsat pris.
Hun er fra et kuld på 7 hvalpe den 5/5 og reserverer du hende nu, får du mulighed for et par besøg for at følge hende, inden hun kan flytte hjemmefra 30/6. I kuldet er der 4 piger og 3 drenge. Farvefordelingen er: 2 tricolour piger, 2 blenheim piger, 1 tricolour dreng og 2 blenheim drenge.
Der er 1 tricolour dreng tilbage udover Stella - se min annonce.
Hvalpene er en del af familien. De bor i stuen, og om natten er de med i soveværelset sammen med resten af familien og vil være med i alle familiens daglige gøremål. De vil komme med i haven, når de bliver gamle nok og vil møde naboens 3 mindre hunde, når der leges i haven. Der er to andre Cavalier piger, der er en del af opvæksten, så de får masser af opmærksomhed fra både mennesker og hunde.
Hvalpene er fra avlsgodkendte, hjertescannede og DNA testede forældre. Vi går derudover også meget op i sindet og har valgt en dejlig, rolig og kærlig far til hvalpene. Hvalpene sælges med stambog. De vil ved afrejse være sundhedsundersøgt, chippet og registreret i Dansk Hunderegister. De får mad med til den første tid og et tæppe, som dufter af mor, søskende og resten af familien for at lette overgangen til deres nye hjem.
Mor Mynthe er en fantastisk dejlig pige, der både er smuk, kærlig og er en hund, der hviler meget i sig selv. Hun er så god til at passe hvalpene og viser utrolig omsorg. De tager godt på, så hun sørger godt for dem.
Kig på vores hjemmeside, hvor der står meget mere om os og vores hundepiger: https://hundehusetcavalier.123hjemmeside.dk/
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 6.6.2025 kl. 13:27 ・ Annonce-ID: 10782960