Billedgalleri
LP, Gangway - Happy Ever After
Varebeskrivelse
Stand: Brugt - men i god stand
Efter i starten af karrieren at have været inspireret af engelske bands som The Cure og The Smiths med en guitarbaseret melankolsk indie-lyd, så er Gangway her i 1992 tydeligt inspireret af Pet Shop Boys og musikken er i høj grad synth-drevet. Selveste Neil Tennant fra netop Pet Shop Boys meldte sig også som fan af det danske band. ”Happy Ever After” er et skønt helstøbt album, der bare flyder derudaf med lækker vellydende indie-pop, som underlægning for Allan Jensens rene, afdæmpede vemodige sangstemme. Henrik Balling er guitarist, hovedkomponist og intet mindre end en fremragende tekstforfatter på engelsk, med hans skæve og til tider surrealistiske tekstunivers. Torben Johansen sætter den fine stemning på keyboards og synths og så er det faktisk ham der har skrevet nummeret ”Once In A While”, som sammen med Ballings ”Mountain Song”, må kandidere til at være to af de bedste engelsk sprogede popsange skrevet af danske musikere. Gangway blev i øvrigt gendannet i 2017 og udgav nyt album i 2019, for første gang i 23 år.
Vinylen er ren og fin og kun under skarpt lys ses der enkelte småmærker og overfladestreger. Den spiller rigtig flot, der høres kun lidt knitren helt få steder. Ingen kliklyde og ren og klar lyd hele vejen igennem. Coveret har et meget lille riv ved åbningen, ellers er det i flot stand med kun lidt kant/hjørneslid. Ryggen står pænt med uberørt tekst. Kommer i det originale innersleeve, som har lidt brugsspor, men stadig er pænt og uden splits.
Se mine andre annoncer og slå flere køb sammen. Kan afhentes i Farum eller sendes for omkring 45,- afhængig af vægt. Sender med DAO eller GLS så forsendelsen er registreret for begge parters sikkerhed. Pladerne bliver forsvarligt indpakket i originale pladeæsker.
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 5.6.2025 kl. 16:03 ・ Annonce-ID: 10763947