Billedgalleri
DR-TV: Det vildeste Westen DVD
Varebeskrivelse
Instruktør: Jesper Skaaning
Danmarks svar på Deadwood . . . eller ???
Vi er i 1876 i den lille by udenfor Det Vildeste Westen. Der sker ikke det store. Ingen daglige skuddueller, ingen heste, ingen pistoler, kort sagt intet. På trods af at det er 200 år efter den dansk-svenske krig, ulmer hadet mellem danskere og svenskere hele tiden under overfladen. Midt i denne idyl møder vi vores 3 helte - Niels Juel, TT og Stefan.
Niels Juel er en rigtig mors dreng, uden bekymringer, byens populæreste fyr, med på beatet, indenfor moderigtig tøj, hat og hår, men er samtidig lidt af en bangebuks og dovenlars. Han er hvad man på et godt dansk kalder metroseksuel. TT ser op til Niels. Stefan er den livskloge og rare gut, der kan, som en anden Dr. Phil, sætte ord på hvordan du har det, men på samme tid have det så pokkers svært ved, at sige hvordan han selv har det. Han er også lidt af en George Gearløs og kan komme med skræmmende udtalelser fx om at en dag vil en stor maskine kunne transportere mennesker gennem luften. Alle 3 er vokset op uden rigtige krav, frygt og andre barske ting. Den største fare i deres liv, er faren for at dø af kedsomhed, men en dag sker der noget, som vender op og ned, på deres hverdag.
En svensker ved navn Konrad, kommer til byen og overtager hurtigt driften af den eneste saloon. Konrad bliver godt modtaget, men stille og roligt begynder han at lave om på det hele, og bytter alle danske retter ud på menuen og selvom folk bestiller dansk mad laver han den bare med et svensk touch. Byen aner ikke der er ugler i mosen, heller ikke da byens skrædder begynder at importere svensk designet tøj og en anden svensker åbner en frisørsalon i byen. Mens byen åbenlyst er lullet ind i den søde svensker bølge og glæde over fred mellem de to lande, finder vores 3 venner ud af, at Konrad faktisk er en skidt fyr og bare handler efter ordrer fra den skruppelløse svenske bykonge Karl Gustav. De 3 venner må derfor mande sig op og vise sig som rigtige cowboys (uden kvæg !) og gøre modstand mod truslen fra øst.
Lille produktion – Stort persongalleri
Selvom byen er lille er der masser af figurer, som vi kender fra de klassiske westerns. Rollerne er besat, med folk fra bl.a. ungdomsprogrammer på DR og stand-up verdenen, men også kendte personligheder fra filmverden i bedste cameo-stil, medvirker et par minutter eller i en enkelt scene eller er med bag kameraet som hjælpeinstruktør, a la Tarentino i Sin City. Som fx filminstruktøren Nicolas Winding Refn, der dukker op midt i serien for at instruerer en klassisk skudduel-scene.
En hyldest med glimt i øjet
Serien er helt klart en hyldest til en genre, som på tros af skiftende strømme aldrig rigtig vil dø eller rejser sig fra støvet efter et slag på kæben. Ikke siden 70’erne med Præriens Skappe Drenge og 80’erne med den Western inspirerede Time Out har vi set danmark lave Westerns. Et er at den er tro mod sin genre i form af musik, tøj og kulisser og henter ideer fra bl.a. Sergio Leone, noget andet er at de med glimt i øjet også snupper inspiration både visuelt og dialogmæssigt fra nogle af vor tids cooleste og hippeste instruktører som fx Carlos Gallardo, Guy Ritchie og Robert Rodriguez uden dog at fornægte sig, at vi stadig befinder os i lille Danmark, og spiller på det ældgamle had/kærlighedsforhold mellem Danmark og Sverige.
Det er ikke den bedste tv-komedieserie, men bestemt heller ikke den dårligste, for det ses tydeligt og mærkes, at både skuespillere, teknikere og holdet bag serien, har ydet hvad de kunne og lidt til, for at få det meste ud af det sikkert meget skrabede budget, med masser af genbrug fra bl.a. DRs kostumeafdeling og lidt billige legetøjspistoler.
Indeholder alle seriens 9 afsnit.
Kommentarspor på to afsnit.
På disse 2 kommentarspor er der en gæstekommentator, Uffe Holm, så du kan nok regne ud at så det bliver ikke et helt almindeligt af slagsen.
+ et godt 32 minutter langt bag om program, som er både underholdende og godt skruet sammen.
Fraklip
På coveret står angivet til 4:3 format (dvs. almindelig tv-format), men den er 16:9 så alt er godt.
Der er gjort noget ud af billedsiden, både teknisk, men også den måde den er optaget på, hvor der på forskellig vis, er hyldester/referencer til andre film og tv-serier – Godt gået !
Der er masser af underspil, gode grin og skøre påfund til at både unge og gamle kan se den sammen
Skuespillere: Mikkel Herforth, Lise Hertofth, Jeppe Kaas, Johan Kekonius, Matts Nicolajsen, Kathleen Ohlsson, Tatiana Pajkovic, Morten Rose, Jesper Skaaning, Tim Terry, mange andre
Danmarks Radio 2005 - DVD
Helt som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 7.6.2025 kl. 20:23 ・ Annonce-ID: 10744099